James Corden har netop
været vært på det populære, amerikanske talkshow 'The Late Late Show' for
sidste gang. Efter otte succesfulde år har den 44-årige
tv-vært nemlig besluttet at
sige stop.
Artiklen fortsætter under videoen med Tue og Asger fra 'Først til verdens ende'...
– Min kone og jeg har altid
vidst, at dette var et eventyr
og ikke en endelig destination, forklarer Corden.
James Corden havde både sin hustru, Julia Carey, og
sine forældre Malcolm og Margaret med, da prinsesse Anne i 2015 gjorde ham til Officer of the Order of
the British Empire på Buckingham Palace.Foto: Getty Images
I 2012 giftede tv-værten
sig med briten Julia Carey og
sammen har parret fået børnene Max, 12, Carey, otte, og
femårige Charlotte. Og det er
særligt børnene, der ligger til
grund for tv-værtens beslutning om at sige jobbet op.
– Mine børn bliver ældre,
deres bedsteforældre bliver
ældre, og det føltes måske
bare som det rigtige tidspunkt
for os som familie at være
friere i vores beslutninger,
lyder det eftertænksomt fra
Corden, der allerede for et år
siden varslede sin opsigelse.
Selvom publikum, kollegaer og hovedpersonen
selv altså har haft et år til at
vænne sig til tanken, så er det
alligevel en rørt Corden, der
takker endegyldigt af.
– Jeg kommer til at savne
følelsen af at komme
ind på dette kontor
hver dag og vide, at
nogen vil få mig til
at grine. Jeg kommer
også til at savne alle
de gode venner, jeg
har fået, forklarer
tv-værten og slår fast,
at han var meget rørt
igennem hele den
sidste udsendelse.
Corden, Carey
og parrets tre børn
flytter nu tilbage til
venner og familie i
London, hvor både
Corden og hans hustru oprindelig kommer fra.
Det var kærlighed ved
første blik, da Corden
og Julia mødte hinanden igennem en fælles
ven i 2009.Foto: Getty Images
– Der er så mange ting, jeg
gerne vil se, om jeg er i stand
til at udrette. Jeg skal se, hvad
der er derude, lyder det fra
Corden.
Selvom ikke alle amerikanere anede, hvem Corden
var, da det først lykkedes
ham at få sit eget talkshow i
USA, så var entertaineren et
kendt ansigt i England. Her
medvirkede han både i film
og teaterstykker, og han er
blandt andet blevet hyldet for
sit arbejde med en Order of
the British Empire af kongehuset og en Tony Award.
Om han har præcise
planer for fremtiden, vil han
ikke løfte sløret for, men det
lader i hvert fald til, at seerne
lige så godt kan vænne sig til
at skulle undvære Corden i
populære talkshowprogrammer.
– Jeg kan ikke forestille
mig et scenarie, hvor jeg ville
vende tilbage som vært på
den slags programmer, slår
tv-stjernen fast.