Jan Pytlick og Simon Pytlick

Jan Pytlick indrømmer: Troede ikke, Simon havde, hvad der skulle til

Der var især én ting, som gjorde, at Jan Pytlick var i tvivl om sønnens fremtid.

Landsholdsstjernen Simon Pytlick kommer fra en vaskeægte håndboldfamilie. Hans far har været landstræner for kvindelandsholdet, hans mor har spillet på landsholdet og både hans lillesøster og storesøster er også håndboldspillere i henholdsvis 1. division og i ligaen.

LÆS OGSÅ: Kærligheden blomstrer hos Simon Pytlick

Artiklen fortsætter efter videoen fra "Marcus og Realitypanelet.

Men at det skulle være Simon, der var familiens helt store stjerne, havde hans far ikke forudset, selvom han er vant til at spotte talenter.

- I sine børneår og ungdomsår havde han det rigtig svært, hvis ikke alle på holdet kom ind og spillede. Han kunne komme hjem fra en kamp, de havde vundet og være rigtig ked af det, fordi der var nogle af hans medspillere, der ikke havde spillet så meget, fortæller Jan Pytlick i TV 2 dokumentaren "Simon Pytlick - i medgang og modgang" og fortsætter: 

LÆS OGSÅ: Niclas Kirkeløkke: Her er hans kendte kæreste

- Ud fra det havde jeg jo lidt mine tvivl om, om han kunne begå sig i det her elitemiljø, hvor det er meget ensporet og meget egoistisk, hvis man virkelig skal med op blandt de bedste, er man nødt til at have en eller anden form for egoisme i sig, og der var jeg lidt nervøs for, at når han kom op og skulle være med blandt de bedste, om han havde de der rundsave på albuerne, der skulle til for at være med.

LÆS OGSÅ: Derfor skal dansk målmand forlade VM

Simon Pytlick kan godt forstå, at hans far tvivlede, for det er ikke noget, der falder ham naturligt med de omtalte rundsave.

- Jeg nærmest fakede en skade for, at alle kunne komme ind og spille. Det er først noget, jeg er begyndt at bygge op nu (rundsave på albuerne, red.), det er noget jeg slet ikke har haft, og jeg har også svært ved at få det bygget op. At nogle gange behøver det ikke være så pænt, og nogle gange må man også godt tænke på sig selv, fortæller Simon Pytlick i dokumentaren.

Her fortæller han også, at i opvæksten var det hans mor, der bar det tunge læs, og hans far var først hjemme på en af hans fødselsdage, da han blev 15.

- Det var selvfølgelig hårdt for mig på det tidspunkt, men der var min mor bare enormt god til lige at opveje, at han ikke var hjemme på min fødselsdag. Min mor vil rigtig gerne være væk fra medierne og er jo den skjulte helt i vores familie. Hun er den, der plejer og passer alt og alle i vores familie, lyder det fra Simon Pytlick i dokumentaren, og han tilføjer:

LÆS OGSÅ: "Årgang 20"-par oplever, at mange tror én bestemt ting om dem - nu svarer de

- Hun var min håndboldtræner, da jeg var mindre, så hun var jo også med til alle de stævner, jeg var til. Hun var den, jeg gik til, hvis der var nogle problemer. Dengang drømte jeg ikke om ret meget.