Karen-Lise Mynster.
Karen-Lise Mynster.

Karen-Lise Mynster holder sig skarp: Jeg nyder mine rynker

Den folkekære skuespiller er aktuel i DR’s nye dramaserie "Andre folks penge" om udbytteskandalen, der vises lige nu – og sætter samtidig ord på aldring, arbejdsglæde og telefonens greb i os.

logo herognu HER&NU HN

Som mange andre danskere var Karen-Lise Mynster lamslået, da omfanget af udbyttesagen gik op for hende. Her snød et netværk af rige investorer, banker og advokater den danske statskasse for næsten ni milliarder kroner.

Artiklen fortsætter under videoen...

Det vanvittige forløb er nu blevet til DR-serien ”Andre folks penge”, som hun har en af hovedrollerne i.

For Karen-Lise var det helt fantastisk at få lov at portrættere Inger Brøgger, der leder SKATs udbytteafdeling.

– Hun er en ældre kvinde, som går på pension, men bliver ved med at arbejde med sagen, fordi hun ikke kan slippe den. Jeg er vild med, at hun er en ældre heltinde i vores tid, hvor man er så bange for alder. Det er som om, ældre mennesker, puha, de konfronterer folk med deres egen dødelighed. Det er jo et stort problem. Også fordi alle så bliver bange for at se ældre ud, fortæller skuespilleren, der synes, det er helt forkert at tænke sådan.

Hun sætter selv pris på de furer og rynker, som sætter sig med tiden.

– Dit ansigt er dit livsarkiv. Man kan se på mit, at jeg har levet i 73 år. Hver en rynke har noget med mit liv at gøre. Sådan som jeg ser ud, sådan er mit liv. Det kort eller arkiv, vi har i vores ansigt, det skal man ikke ødelægge eller udradere. Det, synes jeg, er sørgeligt. Det kan heller ikke nytte noget at blive farmor uden at ligne en farmor, siger hun og ler hjerteligt.

Artiklen fortsætter under billederne...

Det er over 50 år siden, Karen-Lise begyndte som skuespiller. Hun el
-
sker stadig sit arbejde.
Det er over 50 år siden, Karen-Lise begyndte som skuespiller. Hun el - sker stadig sit arbejde.
Karen-Lise Mynster.
Karen-Lise Mynster.
Karen-Lise Mynster.
Karen-Lise Mynster.
Karen-Lise Mynster i rollen som Inger Brøgger, der leder SKATs udbytteafdeling.
Karen-Lise Mynster i rollen som Inger Brøgger, der leder SKATs udbytteafdeling.
Karen-Lise sammen med seriens øvrige skuespillere. Fra venstre David Dencik, 50, Lars Brygmann, 68, Bjarne Henriksen, 66, Dia Jovanovic og Helle Fagralid, 49.
Karen-Lise sammen med seriens øvrige skuespillere. Fra venstre David Dencik, 50, Lars Brygmann, 68, Bjarne Henriksen, 66, Dia Jovanovic og Helle Fagralid, 49.

Bruger hjernen

Hun elsker at være farmor til sine fem børnebørn, men hun nyder også at blive ved med at arbejde.

– Så længe jeg har lyst, og så længe mit hoved kan, så synes jeg, det er rart. Det holder mig i gang. Når man kommer i min alder, er det vigtigt at holde sit hoved og sin krop i gang. Ellers siger det bum, og man kan hurtigt forfalde. Jeg holder mig i gang med kryds og tværs og sudoku, men jeg cykler og træner også.

Til gengæld fatter hun ikke, hvordan man kan blive så opslugt af sin telefon, at man ikke ænser verden omkring sig.

– Jeg synes, det er tragisk at se, hvordan mange bare stirrer ned i deres telefon. Kig dog op og kig rundt. Jeg sidder mindst 10 minutter hver dag og bare ser frem for mig og keder mig. Det gør mig kreativ. Det renser hjernen. Jeg håber, det bliver moderne, og at man smider den telefon ad helvede til!

Karen-Lise Mynster.
Karen-Lise Mynster.

Dropper den røde løber

Ulla i ”Matador” og Krummemor har gjort Karen-Lise Mynster folkekær, men hun bryder sig ikke om den stads, der følger med som kendt ansigt.

– Jeg vil ikke sige, jeg er en sky person, men jeg er ikke så vild med alt det der rød løber. Men derfor kan jeg jo godt være skuespiller. Rosalinde har det meget mere afslappet med det, end jeg har. Jeg tror, det startede med hippiebevægelsen, da jeg var helt ung. Der var meget, vi gjorde oprør mod, blandt andet den der egoisering af skuespillere. Vi følte os mere som hårdtarbejdende teaterarbejdere. Jeg går da også til premiere, hvor jeg enten selv er med, eller nogle af mine venner er, men det er sker sjældent. Sådan er det blevet med mig. Men det gør ikke noget. Der er så mange andre, der gerne vil.

Karen-Lise Mynster holder sig skarp: Jeg nyder mine rynker

Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.

Karen-Lise Mynster holder sig skarp: Jeg nyder mine rynker