-
Vildt syn i Rungsted Havn: Janni og Karsten sammen igen
-
Private billeder: Se Janni og Jeppes romantiske solferie
-
Janni efter retssagen: Overrasket over Karsten
-
Janni og Karsten i retten: Her falder afgørelsen
-
LIVE fra retten: Nu afgøres sagen mellem Janni og Karsten
-
Striden fortsætter: Nu mødes Janni og Karsten igen i retten
-
Janni Ree: "Jeg er ked af det"
-
Ups! Janni afslører Jeppes sande alder
-
Janni Ree afslører ferieplaner
-
Janni Rees store lettelse: Naboen kom hende til undsætning
-
Janni Ree fyret
-
Kærlighed på toppen: Janni Ree og Jeppe Stokholm viser deres luksus penthouse frem

Sidse Babett Knudsen og Sofie Gråbøl genforenet i nyt filmprojekt
De spillede senest sammen i "Den eneste ene".
På rollelisten står Sidse Babett Knudsen, Sofie Gråbøl og Asta Kamma August i de tre bærende roller i Zentropas nye, nervepirrende drama "DE GODE MØDRE".
LÆS OGSÅ: Se det søde billede: Morten og Frederiks piger døbt
Artiklen fortsætter under videoen.
Filmen er en filmatisering af Anne Mette Kirks roman ”Dobbeltfejl” fra forlaget Gutkind om sociale hierarkier, skrøbelige facader og det rå moderinstinkt i en dansk forstad.
Et lille lokalmiljø i en forstad rystes efter et påstået seksuelt overgreb på en teenagedreng, begået af to drenge. Da den succesfulde ejendomsmægler Anne Sofie opdager, at hendes søn er dybere involveret, end hun først troede, må hun beskytte ham og familiens renommé – koste hvad det vil.
Det bringer hende på direkte kollisionskurs med både Sara og Ulrikke i en kamp, hvor alle tre kvinder kæmper for at redde sig selv og deres sønner.
Som beskyldningerne mod Anne Sofies søn begynder at cirkulere, stiger presset, og hun beslutter, at en af de andre drenge må gøres til syndebuk. Både hendes moral og forholdet til alle omkring hende, udfordres til det yderste og de tre kvinder må hver især træffe beslutninger, der kan ændre deres liv for altid.
"DE GODE MØDRE" er en intens fortælling om ambitionens pris, løgnens magt og hvor langt forældre vil gå for deres børn.
LÆS OGSÅ: Pia Kjærsgaard i smertefuldt uheld: Den sagde knæk
Ikke set siden "Den eneste ene"
Sidse Babett Knudsen spiller Anne Sofie, hvis tilværelse langsomt krakelerer, da hendes søn anklages for overgreb. Sidse Babett Knudsen har i mere end to årtier været en af dansk film og tv's største stjerner – fra gennembruddet som Sus i "Den eneste ene" og rollen som Birgitte Nyborg i "Borgen". Senest blev hun hædret med en Bodil for sin præstation som fængselsbetjent i thrilleren "Vogter".
I rollen som Anne Sofies nære veninde Sara, hvis søn angiveligt er offer for overgrebet, ses Sofie Gråbøl. Hun genforenes her med Sidse Babett Knudsen på det store lærred for første gang siden "Den eneste ene", hvor hun udødeliggjorde karakteren Mulle.
I rollen som filmens tredje mor, Ulrikke, ses Asta Kamma August.
"DE GODE MØDRE" går i optagelse sidst på året og forventes at få premiere i efteråret 2026.
LÆS OGSÅ: Jim Lyngvild punger ud: Køber kongeligt arvegods på auktion