Når Kathy Bates i denne
uge fejrer sin 75-års
fødselsdag, kan hun
se tilbage på en karriere, der
har indbragt hende én Oscar,
to Golden Globe-statuetter
og to Emmy-priser for hendes
utrolige portrætteringer af alt
fra psykotisk morder til sexfikseret hippie.
Artiklen fortsætter under videoen af Nicolai og Silas til premiere 'Flying Superkids'...
I løbet af hendes mere end
50 år lange karriere har hun
også været syg med kræft to
gange.
Hun blev diagnosticeret
med æggestokkræft i 2003,
som hun overlevede efter ni
runder kemo og en fjernelse
af livmoderen.
Hun valgte at
holde sin sygdom hemmelig,
og hun var først klar til at stå
frem i 2009.
Kathy til Oscar-ceremonien i 1999. Hun modtog selv
prisen i 1990 for bedste skuespillerinde i en hovedrolle i filmen ”Misery”.Foto: Vince Bucci
– Jeg så Melissa Etheridge,
som overlevede brystkræft,
til en koncert med hendes
skaldede hoved, der bragede
løs på sin elektriske guitar,
og hun udstrålede styrke. Jeg
indså, at det ikke var nødvendigt at skjule sig. Ingen burde
skamme sig over at have
kræft, fortalte Kathy til Coping with Cancer Magazine.
I 2012 viste en skanning, at
der lå en tumor i Kathys venstre bryst, og at hendes højre
bryst havde skygger. Kathy
var hurtigt klar over, hvad
der skulle ske med hendes
krop.
– Da min onkolog ringede
med nyheden om, at jeg havde brystkræft, tøvede jeg ikke
et øjeblik. Jeg sagde: ”Fjern
dem begge”. Jeg havde set
min mor og min niece, som
begge havde haft brystkræft,
gå igennem det med et fjernet bryst. De virkede altid til
at have problemer med holdning og bh'er. Jeg ønskede
ikke at bekymre mig om at
få kræft i det andet bryst. Jeg
ønskede at være fri.
– For nylig blev jeg på den
røde løber spurgt, hvilken
magisk evne jeg ville ønske,
jeg havde. Da jeg svarede, at
jeg ønskede at have evnen
til at helbrede kræft, faldt
interviewerens mikrofon
omkring en fod ned, og ud af
øjenkrogen så jeg kameraet
synke på kameramandens
skulder. Det fik mig bare til at
grine. Ingen kan lide at tale
om kræft, har hun fortalt.
Efter afslutningen på
hendes kræftforløb er Kathy
blevet talsperson for Lymphatic Education & Research
Network, hvor hun bruger sin
historie til at hjælpe andre
igennem deres eget forløb
med kræft.