-
Krystaller: Sådan kan du bruge de helende energier i din hverdag
-
Mia kan tale med dyr og beroliger kæledyrsejere: ”Dyr frygter ikke døden”
-
Sådan fungerer 'face reading': Det siger dit ansigt om din personlighed
-
Jeg er bange for at vælge forkert i min karriere
-
Styrk forbindelsen til din skytsengel – sådan beder du om tegn
-
10 kendte ærkeengle – søg hjælp til kærlighed, angst, sorg og helbredelse
-
Bemærker du et dyr igen og igen, er det måske et tegn: ”De vil fortælle dig noget”
-
Her er de syv indre energier, der former vores valg – hvilken er du?
Kjeld Wennick er død
Manden bag Laid Back og Ace of Base er sovet stille ind
Omgivet af børn og børnebørn sov Kjeld Wennick mandag stille ind efter lang tids sygdom. Han blev 76 år.
Sammen med sin lillebror Jan blev Kjeld Wennick i slutningen af 1950'erne barnestjerne i duoen "Jan & Kjeld". De havde en stribe hits og sammen medvirkede de også i "Far til fire og Ulveungerne".
Sangen "Banjo Boy" sendte brødrene til tops i Tyskland, hvor de gennem 1960'erne også turnerede intensivt og medvirkede i mange film og tv-shows.
I 1970'erne byttede Wennick det travle stjerneliv ud med en karriere som manager for blandt andre Laid Back. I 1983 grundlagde han pladeselskabet Mega Records og udgav blandt andet D*A*D's første album. Guldåren ramte Mega i 1992 med den svenske gruppe Ace of Base, der blev en verdensomspændende succes med 30 millioner solgte albums.
Efter salget af Mega Records i 2001 flyttede Kjeld Wennick og hustruen Tammy til Schweiz, men vendte siden tilbage til Danmark. Her medvirkede Kjeld sammen med vennen Thomas Blachman som dommer i første sæson af talentshowet "Idols" på TV3 og siden også som et sprudlende indslag i DR1's "Showtime".