-
Janni Ree og Jeppe Stokholm fejrer og nyder kærligheden – men én ting mangler
-
Midt i bogsuccesen: Janni Ree udsat for tyveri
-
Sådan holder Janni og Jeppe sig i form: "Dem, der boller sammen, holder sammen"
-
Peter Asschenfeldt fylder 70 år: Pension og flytning i sigte
-
Janni Ree afslører stor nyhed
-
Janni Ree taler ud: Han var alkoholiker
-
Janni Ree skriver ny bog om mænd: Adskiller sig fra tidligere bøger
-
Janni Ree i ny stor satsning
-
SE VIDEOEN: Janni Ree skræmt fra vid og sans
-
Janni ramt af alvorlig sygdom: Hoster blod op
-
Nu sker det endelig: Janni og Karsten sammen igen
-
Mere på vej: Linse vender tilbage til krimiuniverset
'Landmand'-Serena åbner op: Udsat for mobning i flere år
Det har ikke altid været nemt at gå i skole for 'Landmand søger kærlighed'-stjernen.
Da 28-årige Serena Albeck Jonas startede på Landbrugsskolen i Gråsten i 2015, havde hun en tung bagage med sig. I årevis blev hun nemlig mobbet og følte sig som det sorte får.
– I folkeskolen og i gymnasiet følte jeg altid, at jeg ikke passede ind. I folkeskolen blev jeg drillet med min størrelse og min interesse for ridning. I gymnasiet var der nogle medstuderende, som ikke var søde ved mig. Jeg havde da et par venner, men jeg havde ikke mange, fortæller landmanden fra TV 2-serien ”Landmand søger kærlighed”, da HER&NU besøger hende på Als.
LÆS OGSÅ: Lisbet Dahl stopper: Her er afløseren
Heldigvis tog livet en markant drejning på Landbrugsskolen i Gråsten.
– Lige efter gymnasiet tog jeg på landbrugsskole, og der faldt det hele bare i hak. Jeg følte mig hjemme, og jeg fik klassekammerater, som jeg virkelig havde det godt med, forklarer Serena og uddyber:
– De var meget ligesindene. De gik op i de samme ting, og de forstod mig på en helt anden måde, end jeg tidligere har oplevet.
At Serena endte på Landbrugsskolen, var dog et rent tilfælde.
– Jeg har altid drømt om at blive dyrlæge, men i gymnasiet fik jeg ikke snittet til det. Når man ikke har det godt, så præsterer man ikke godt, konkluderer Serena, som efter gymnasiet fik et godt råd af en ven af familien.
– En dyrlæge, som mine forældre kender, foreslog at jeg skulle søge ind på en landbrugsskole, da det ville give pluspoint på en kvote 2 ansøgning, fortæller Serena.
LÆS OGSÅ: Bemærkede du det: Stor ændring i 'Robinson'
Det blev dog aldrig til en kvote 2 ansøgning. Med gode nye venner og nyt gåpåmod fløj tiden afsted på Landbrugsskolen, og Serena blev forelsket i den måde, som man som landmand arbejder med dyrene på.
– Jeg elsker at rende rundt ude i stalden og arbejde med dyrene hele tiden, mens de er raske, fortæller Serena.
LÆS OGSÅ: Stor overraskelse for 'Landmand'-Jonas: Kendte flere af bejlere i forvejen
Serena blev fagudlært landmand med speciale i køer i 2018, men i dag arbejder hun ikke som landmand. Hun underviser i stedet selv på Landbrugsskolen i Gråsten, hvor hun håber på at være med til at skabe det inkluderende miljø, som hun selv blev mødt af.