-
Der er fart på denne uge, viser både astrologi og tarot - men tre råd kan hjælpe os
-
Denne uge skifter energien markant - og det kan betyde skift i kærlighed og relationer
-
Er du frisk på en challenge? Nillou opfordrer os til at gøre dette i en uge
-
Krystaller: Sådan kan du bruge de helende energier i din hverdag
-
Mia kan tale med dyr og beroliger kæledyrsejere: ”Dyr frygter ikke døden”
-
Sådan fungerer 'face reading': Det siger dit ansigt om din personlighed
-
Jeg er bange for at vælge forkert i min karriere
-
Styrk forbindelsen til din skytsengel – sådan beder du om tegn
Lise Baastrup hyldes med særlig pris
Lise Baastrup har i dag fået sin helt egen flise på Frederiksberg.
Den kendte skuespiller Lise Baastrup vandt danskernes hjerte og de fleste klik i årets afstemning, og nu kan alle opleve hende på Frederiksbergs ”Walk of Fame”.
LÆS OGSÅ: Gammel kending vender tilbage: Her er årets 'X Factor'-dommere
Som Danmarks svar på ”Walk of Fame” er fortovet på Frederiksberg Allé vant til at få meget opmærksomhed. Men fredag den 1. september var øjnene i særlig grad rettet mod fliserne, da vinderen af Teaterflisen 2023, Lise Baastrup, afslørede sin nye Teaterflise ved den festlige Frederiksberg-begivenhed.
Teaterflisen er en granitflise med vinderens karikatur udformet med en bronzestøbt streg tegnet af Jens Hage. Lise Baastrup modtog desuden en miniature-flise og en pengegave på 10.000 kroner.
Teaterflisen 2023 er den 26. i rækken af Teaterfliser på Frederiksberg Allé og det er danskerne, der hvert år kan stemme på deres favorit blandt årets nominerede.
Stor betydning
Netop Teaterflisen har en særlig betydning for årets prisvinder, fortæller hun:
LÆS OGSÅ: Pernille blev gift igen på tv: Sådan reagerede eksmanden
- Det betyder uendeligt meget for mig at få Teaterflisen. Mange andre kunstneriske priser i min branche gives for en specifik rolle eller et stykke, mens Teaterflisen gives for en skuespillers virke generelt og er udtryk for, at danskerne synes, at man summa summarum bidrager med noget indenfor kunst og kultur. Så jeg synes, at det er en meget store ære at modtage Teaterflisen, for det betyder, at man har lavet flere ting som folk er glade for. Og at så mange danskere har været inde og stemme på netop mig – det er bare et kæmpe skulderklap, siger Lise Baastrup.
LÆS OGSÅ: Se de romantiske billeder: Malte Ebert sammen med TV 2-kendis
Lise Baastrup er ikke den første i familien, der er blevet hædret med Teaterflisen. Den samme anerkendelse gav danskerne i 2011 til Lise Baastrups svigermor, Lisbet Dahl og i øvrigt også i 2005 til Nikolaj Lie Kaas, der er søn af Lisbet Dahls afdøde eksmand, Preben Kaas.
- Nu kan mine egne døtre gå hen og trampe på både farmor og mor, griner Lise, der bor på Frederiksberg med ægtemanden, forestillingsleder Jacob Dahl, samt døtrene Laura og Elin.