-
En enkelt sætning, da Janni Ree mistede sin far, har gjort, at hun aldrig græder
-
Janni Ree afslører: Jeppe vil have et barn med mig
-
Kryptiske Janni Ree og Jeppe Stokholm: Vender tilbage på skærmen
-
Janni Ree kan ikke gå i fred på Smukfest: Det bliver vildere og vildere
-
Janni Ree afsted for første gang: Jeg er nervøs!
-
Janni Ree er fascineret af 2. verdenskrig: Har besøgt Hitlers sommerhus
-
Janni Ree bryder tavsheden: "Det er fuldstændig absurd"
-
Janni Ree og Jeppe Stokholm fejrer og nyder kærligheden – men én ting mangler
-
Midt i bogsuccesen: Janni Ree udsat for tyveri
-
Sådan holder Janni og Jeppe sig i form: "Dem, der boller sammen, holder sammen"
-
Peter Asschenfeldt fylder 70 år: Pension og flytning i sigte
-
Janni Ree afslører stor nyhed
Mohammed er blind kok: Fandt selvtilliden i køkkenet
Et nederlag fik Mohammed Alsaadi til at tænke ud af boksen og finde sin egen vej til madlavningen.
Det var ikke uden udfordringer, da Mohammed Alsaadi skulle finde ingredienser i et lille supermarked i Provence under sin rejse i DR-programmet ”Eventyr i blinde”.
For når man er synshandicappet og ikke ved, hvor tingene står på hylderne, og tilmed ikke kan fransk, handler det om at tænke ud af boksen. Og med en oversætter i hånden, lykkedes det.
Artiklen fortsætter under billedet:
Artiklen fortsætter under videoen:
Det er netop evnen til ikke at være bange for at fejle – tilsat en god portion vilje og arbejdsomhed, der har gjort, at den 33-årige madblogger i dag kan inspirere til at kokkerere på en nem måde i sit madunivers ”Madsynet”.
– Seerne ser, at vi har udfordringer, men også at vi kan gøre andre ting, eller gøre tingene på andre måder. Det er vigtigt for mig at vise, at blinde ikke bare er supermennesker med supersanser. Jeg får også hjælp, men det er fedt at vise sine uperfekte sider. Der er nogle forventninger, vi tror, vi skal leve op til i samfundet, men vi kan også selv justere dem, siger Mohammed til HER&NU, da vi møder ham i hjemmet i Vanløse.
Artiklen fortsætterunder billedet:
En hård besked
Passionen for mad har han altid haft, men det var først sent, han lærte at tilberede den.
– Min mor gav mig ikke lov til at hjælpe i køkkenet, da jeg var lille. Hun var meget overbeskyttende, så jeg måtte ikke bruge knive, siger Mohammed, som først fik et madlavningskursus som 19-årig.
Artiklen fortsætter under billedet:
– Undervisningen var på sin vis rigtig fin, men ikke altid målrettet mine behov. Jeg skulle lave noget så simpelt som kyllingefrikadeller, men fordi jeg har et skævt håndled, kan jeg ikke vende ting på en pande. Jeg fik at vide, at det kunne jeg ikke lære. Det blev jeg ret ked af, for jeg har oplevet en masse nederlag, blandt andet i min skoletid. Det var endnu et til samlingen, og jeg havde svært ved at bære det.
Den oplevelse gjorde, at Mohammed, i selskab med en ven, begyndte at finde andre måder at lave mad på, og det blev starten på Madsynet
– Han sagde: ”Mohammed, hvad er problemet? Du kan bare smide frikadellerne ind i ovnen og stege dem”. Det satte virkelig tingene i perspektiv for mig, for hvorfor tænker man ikke ud af boksen?
Selvtilliden voksede
Som sagt, så gjort. I fællesskab fortsatte de med at dygtiggøre sig.
– Vi fortsatte, selvom alt fejlede. På et tidspunkt ville vi lave en lækker middag, hvor vi skulle koge kartofler. Tiden gik, og de blev ikke møre. Efter 45 minutter tænkte vi, at der måtte være noget galt. Det var radiser, vi kogte. Vi ødelagde gryder og pander, men vi gik fra at kunne koge et æg, til at jeg i dag kan lave mad til 20 personer, siger Mohammed, som med sin nye passion også fik en større selvtillid.
– Som barn var jeg meget indadvendt, genert og bange for at sige noget forkert. Så maden har formet mig som menneske og gør det stadig. Det er helt sikkert grunden til, at jeg i dag ikke er bange for at kaste mig ud i nye ting, siger Mohammed, som heller ikke var i tvivl om, at han skulle takke ja til ”Eventyr i blinde”.
– Det var enormt spændende – også fordi vores tilgang til at klare udfordringer er forskellige. På den måde lærte vi af hinanden. Jeg har fået lyst til at rejse endnu mere. Jeg håber, jeg kan inspirere til, at man ikke skal lade udfordringerne stoppe en. Og har du brug for hjælp, så ræk ud – det gør jeg også selv, afslutter han.
Et wakeupcall
Mohammeds skoletid var præget af mobning og en frygt for at skille sig ud.
– Jeg er vokset op på Nørrebro, og jeg ville bare ligne de andre. Derfor blev blindestokken i tasken, fordi jeg syntes, det var pinligt. Jeg fik mange slag på kroppen fra cykler og stolper, og jeg tænkte, hvis jeg bare kan bide smerten i mig, så vil folk ikke lægge mærke til mig, men det var ikke holdbart i længden.
Da han en dag blev påkørt af en cykel, fik han en øjenåbner.
– Jeg tænkte, at jeg
var for ung til at miste
livet, og hvad ville det
gøre ved min familie?
Bare fordi jeg ikke kan
gå med en plastikpind, siger Mohammed, som i dag altid
bruger den, når han
er ude.
Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.