Morten Kjeldgaard og Frederik Haun
Morten Kjeldgaard og Frederik Haun

Morten og Frederik uenige om fremtiden: Jeg græder i smug

Ønsket om et barn mere fylder meget for Frederik, men Morten står fast på ikke at ville have flere børn.

logo herognu HER&NU HN

Noget tyder på, at alt ikke er fryd og gammen hjemme hos Morten Kjeldgaard og Frederik Haun, som for to år siden blev forældre til tvillingepigerne Nora og Emma.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Men parret er ikke enige om, hvad fremtiden skal bringe. Det åbner de begge op omkring på deres respektive Instagram-profiler.

- Jeg vil ikke have flere børn. Men hold op, hvor får jeg en lille klump i halsen, når jeg ser tilbage på de her klip. De små øjeblikke. Den første tid. Minder, som vil vare for evigt. Selvom jeg er 100% afklaret, er det stadig lidt svært. Vi har to helt fantastiske piger, og det føles komplet. Faktisk perfekt. Men jeg ved også, at Frede stadig drømmer lidt, skriver Morten og fortsætter:

- Drømmer om det embryo, der stadig ligger i San Diego, og som i princippet kunne blive til en lillebror. Og selvom jeg står fast i mit valg, gør det alligevel lidt ondt at vide, at det her ikke kommer igen - til gengæld kommer der så meget andet i fremtiden. 

Morten påpeger også, at det ikke ville være lige til at få et barn mere, da det ville betyde endnu en kompliceret og usikker fertilitetsrejse.

Frederik: Jeg græder i smug

For Frederik er drømmen dog en anden, for som Morten også skriver, længes han efter at udvide familien, og det åbner Frederik op om på sin Instagram, hvor han også har delt en række billeder fra, da tvillingerne babyer.

- Der er en særlig stilhed, der har lagt sig i mig. Ikke den rolige slags. Men den der opstår, når noget indeni en stadig kalder og ikke får svar. Jeg savner det allerede. Ikke bare minderne, men følelsen. Tyngden af et lille menneske i mine arme, skriver han og fortsætter:

- Jeg savner at være nogens hele verde. I dag er jeg far til to små mennesker, som jeg elsker med en kraft, jeg ikke vidste fandtes. De er alt. De er nok. Det ved jeg. Det mærker jeg hver eneste dag, når jeg ser dem, holder dem, griner med dem. Og alligevel så er der en længsel, der ikke forsvinder. Jeg længes efter det igen. Hele vejen. Søvnløse nætter, som jeg godt ved var hårde, men som alligevel føltes meningsfulde. 

For Frederik er det tilsyneladende en stor sorg, at parret ikke er enige om, hvad der skal ske i fremtiden.

- Jeg længes efter at blive opslugt af det igen. Selvom det kun er kort tid siden. Nogle gange græder jeg i smug. Ikke fordi jeg er ulykkelig, men fordi noget i mig sørger. Sørger over noget, jeg måske aldrig får lov til at opleve igen. Bare én gang til, skriver han og tilføjer:

- Og midt i det hele står vi. For jeg ved, at du ikke ønsker flere børn, og jeg respekterer det. Jeg ved, at vores familie er hel i dine øjne. Og jeg vil ikke rokke ved det fundament, vi har bygget sammen. Men sandheden er, at mit hjerte stadig rækker ud. Ikke væk fra det, vi har, men videre fra det.

Han forklarer, at det er en mærkelig splittelse både at være fuld af kærlighed og samtidig mærke et savn og en sorg.

- Jeg prøver at være i det.At give plads til begge dele. Jeg elsker det liv, vi har, men jeg har brug for samtidig at turde indrømme, at jeg stadig drømmer, slutter Frederik.

Se både Morten og Frederiks opslag herunder: