Michael Douglas mellem datteren Carys Zeta Douglas i hvid Elie Saab-kjole, og
hustruen Catherine Zeta Jones i en rød Elie Saab-kreation.
Foto: Daniele Venturelli
Pensionen
må vente: Det grå guld hitter
78-årige Michael Douglas har ikke tid til at være på pension.
Der var stående bifald
til den 78-årige filmlegende Michael Douglas, da han fik overrakt en
hæderspris, en gylden palme, i Cannes for hans lange
indsats i filmindustrien.
Artiklen fortsætter under videoen af Amalie og Mikkel...
Hans dokumentarfilm 'Michael Douglas, The
Prodigal Son' blev vist ved
festivalen, og ved hans side
var hustruen gennem mere
end 20 år, 53-årige Catherine
Zeta Jones og parrets 20-årige
datter, musikeren Carys Zeta
Douglas.
LÆS OGSÅ: 'Kærlighed hvor kragerne vender' kommer til Fyn
Michael Douglas huskes
især som 80’er og 90’er-ikon
i film som 'Wall Street' og 'Farligt begær'. Han
har blandt andet to Oscars stående hjemme på
kaminhylden sammen med
tre Golden Globes og blev
nomineret til flere priser for
hovedrollen i Netflix-serien 'The Kominsky Method' fra
2021, hvor han spiller Sandy
Kominsky, som kæmper mod
kræft.
De gode gener har Michael
Douglas efter sin forældre,
Kirk Douglas og Diane, som
blev skilt, da Michael var otte
år gammel.
LÆS OGSÅ: Frederik ude af ‘Bachelorette’: Nu fortryder Julie
Kirk Douglas
døde i 2020 som 103-årig, og
han nåede at fejre krondiamantbryllup med sin hustru
Anne Buydens i 2019, som
døde kort efter Kirk som 102-
årig.
– Det gode ved at blive
ældre er, at du er meget mere
omhyggelig med at vælge,
hvordan du bruger din tid,
har Michael Douglas fortalt
i et interview, hvor han også
afslører, at hans hustru og
børn driller ham med, at han
planlægger ferier tre til seks
måneder ud i fremtiden.
– Men det er jo vigtigt at
planlægge sin tid, for lige
pludselig har du ikke uendelig tid. Din tid er definitivt
nu, sagde Michael Douglas,
som i 2010 overlevede kræft
i tungen, hvilket gav ham et
helt nyt syn på livet.
LÆS OGSÅ: SE VIDEOEN: Hele kronprinsfamilien er i mål til Royal Run
– Det føles som at blive
genfødt, når du overlever
kræft og kommer du på den
anden side. Du ser dine
prioriteter helt anderledes.
Du sætter meget mere pris på
dit ægteskab og dine børn, og
ser alting lidt mere klart og
opløftende.
LÆS OGSÅ: SE VIDEOEN: Prinserne kommer i mål til Royal Run