-
En enkelt sætning, da Janni Ree mistede sin far, har gjort, at hun aldrig græder
-
Janni Ree afslører: Jeppe vil have et barn med mig
-
Kryptiske Janni Ree og Jeppe Stokholm: Vender tilbage på skærmen
-
Janni Ree kan ikke gå i fred på Smukfest: Det bliver vildere og vildere
-
Janni Ree afsted for første gang: Jeg er nervøs!
-
Janni Ree er fascineret af 2. verdenskrig: Har besøgt Hitlers sommerhus
-
Janni Ree bryder tavsheden: "Det er fuldstændig absurd"
-
Janni Ree og Jeppe Stokholm fejrer og nyder kærligheden – men én ting mangler
-
Midt i bogsuccesen: Janni Ree udsat for tyveri
-
Sådan holder Janni og Jeppe sig i form: "Dem, der boller sammen, holder sammen"
-
Peter Asschenfeldt fylder 70 år: Pension og flytning i sigte
-
Janni Ree afslører stor nyhed
Sæþór Kristínsson elsker at nørkle: Rå udenpå og blød indeni
Med tatoveringer på hænderne og strikkepinde mellem fingrene udfordrer Sæþór Kristínsson fordommene.
I de tatoverede hænder bliver den bløde uld lynhurtigt til en islandsk sweater, mens strikkepindene knitrer. Køkkenet i hjemmet på Østerbro, som han deler med ægtemanden Thomas Evers Poulsen og datteren Gloria på 13 år, bærer præg af, at Sæþór Kristínsson er i gang med en ny kogebog. Men i den lyse stue kryber han sammen i sofahjørnet og slapper af med strikketøjet, mens han afslører, hvordan han kom i gang.
Artiklen fortsætter under videoen af Sæþór, der strikker:
– Jeg drømte om at sidde på en café og hev et strikketøj op, for det vil folk ikke forvente af en person, der ser ud, som jeg gør, siger ”Den store bagedyst”-vinder Sæþór Kristínsson, 34, som oprindeligt er økonomisk uddannet, men har mange titler som sommelier, opskriftsudvikler og content creator på cv’et. Og så er han i øvrigt medlem af højt-IQ-foreningen Mensa.
– Qua mit islandske ophav er jeg vokset op med mormor Hjördis, der selv strikkede alt til os børn. Jeg har også en pose liggende med tøj, hun har strikket til Gloria. Min søster arvede en del strik fra hende, men der var ikke noget til mig. Drømmen om at eje sin egen hjemmestrikkede islandske sweater, har fået Sæþór i gang med pindene.
Artiklen fortsætter under billedet:
– Jeg strikker en lopapeysa, en traditionel islandsk sweater i en traditionel garntype Plötulopi, et uspundet islandsk garn, som er meget porøst. Der skal nærmest ingenting til, før man kommer til at rive det over. Men man kan lige nulre det sammen igen og fortsætte, siger Sæþór og viser det.
Artiklen fortsætter under billedet:
– Det er også noget historisk ved den islandske sweater, som fiskerne gik med. Den er vand- og smudsafvisende pga. lanolinen (naturligt uldfedt fra får, red.), som er i garnet. I gamle dage strikkede sømændene også på Island. Det var ikke kønsbestemt at strikke, der var strikkestuer kun for mænd, og sokkerne blev også strikket af børnene og mændene, når de ikke var ude at sejle.
For Sæþór handler håndarbejdet om at blive udfordret. Han starter med at strikke uden at kunne læse en opskrift, og hækler en vest i frihånd uden opskrift, så den bliver helt hans egen.
– Jeg elsker at lære teknikkerne undervejs, for jeg gider
ikke at begynde med huer og
vanter. Min storesøster Karen
strikker ret meget, så hende
kan jeg spørge til råds. Og
Thomas’ mor Jonna strikker
også. Hun har hjulpet mig
meget på vej. Og så er Instagram også en kæmpe hjælp,
folk er meget søde til at skrive
til mig med hjælp
Trofæet
Efter at have forsøgt at hækle en bamse, hvor det kun var hovedet, som blev færdigt, lykkedes denne flotte sweater. Men den er nu endt som et kunsttrofæ for Sæþór.
– Det er en hæklet islandsk sweater, jeg ikke kan
gå med, fordi jeg har brugt
forkert garn. Jeg havde
sindssygt meget tufte-garn
i New Zelandsk uld til tæpper, som jeg hæklede den
i. Men hvis man synes, at
islandsk uld kradser, så
skal man prøve gulvtæppegarn. Jeg har givet den
lanolin-bade, men den er
umulig er gå med.
Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.