Udover at strikke og sy hækler
Sæþór også, men holder lige
nu pause fra hæklenålen.
– Mens jeg hæklede den
brune vest i merionould
fik jeg en overbelastning i underarmen
og har ikke hæklet
siden.
Udover at strikke og sy hækler Sæþór også, men holder lige nu pause fra hæklenålen. – Mens jeg hæklede den brune vest i merionould fik jeg en overbelastning i underarmen og har ikke hæklet siden.

Sæþór Kristínsson elsker at nørkle: Rå udenpå og blød indeni

Med tatoveringer på hænderne og strikkepinde mellem fingrene udfordrer Sæþór Kristínsson fordommene.

logo herognu HER&NU HN

I de tatoverede hænder bliver den bløde uld lynhurtigt til en islandsk sweater, mens strikkepindene knitrer. Køkkenet i hjemmet på Østerbro, som han deler med ægtemanden Thomas Evers Poulsen og datteren Gloria på 13 år, bærer præg af, at Sæþór Kristínsson er i gang med en ny kogebog. Men i den lyse stue kryber han sammen i sofahjørnet og slapper af med strikketøjet, mens han afslører, hvordan han kom i gang.

Artiklen fortsætter under videoen af  Sæþór, der strikker:

– Jeg drømte om at sidde på en café og hev et strikketøj op, for det vil folk ikke forvente af en person, der ser ud, som jeg gør, siger ”Den store bagedyst”-vinder Sæþór Kristínsson, 34, som oprindeligt er økonomisk uddannet, men har mange titler som sommelier, opskriftsudvikler og content creator på cv’et. Og så er han i øvrigt medlem af højt-IQ-foreningen Mensa.

– Qua mit islandske ophav er jeg vokset op med mormor Hjördis, der selv strikkede alt til os børn. Jeg har også en pose liggende med tøj, hun har strikket til Gloria. Min søster arvede en del strik fra hende, men der var ikke noget til mig. Drømmen om at eje sin egen hjemmestrikkede islandske sweater, har fået Sæþór i gang med pindene. 

Artiklen fortsætter under billedet:

Treårige Sæþór (tv.)
med sin tvillingesøster
Særún (th.) og storesøster Karen på seks år
i 1994 iført islandske
sweatre.
 – Min og Særúns
sweatere er lavet af min
mormor, og Karens er
strikket af min mor.
Treårige Sæþór (tv.) med sin tvillingesøster Særún (th.) og storesøster Karen på seks år i 1994 iført islandske sweatre. – Min og Særúns sweatere er lavet af min mormor, og Karens er strikket af min mor.

– Jeg strikker en lopapeysa, en traditionel islandsk sweater i en traditionel garntype Plötulopi, et uspundet islandsk garn, som er meget porøst. Der skal nærmest ingenting til, før man kommer til at rive det over. Men man kan lige nulre det sammen igen og fortsætte, siger Sæþór og viser det.

Artiklen fortsætter under billedet:

– Strikkeriet bliver tit set meget som en kvindehobby. Så at en type, der ser ud som mig, kaster sig over det, synes folk er fedt. Det har været udskældt, at ”mænd strikker ikke”. Men hvad skulle folk sige til, at jeg strikker? ”Okay homo?” Ja, men jeg er jo gift med en mand!

– Det er også noget historisk ved den islandske sweater, som fiskerne gik med. Den er vand- og smudsafvisende pga. lanolinen (naturligt uldfedt fra får, red.), som er i garnet. I gamle dage strikkede sømændene også på Island. Det var ikke kønsbestemt at strikke, der var strikkestuer kun for mænd, og sokkerne blev også strikket af børnene og mændene, når de ikke var ude at sejle.

For Sæþór handler håndarbejdet om at blive udfordret. Han starter med at strikke uden at kunne læse en opskrift, og hækler en vest i frihånd uden opskrift, så den bliver helt hans egen.

– Jeg elsker at lære teknikkerne undervejs, for jeg gider ikke at begynde med huer og vanter. Min storesøster Karen strikker ret meget, så hende kan jeg spørge til råds. Og Thomas’ mor Jonna strikker også. Hun har hjulpet mig meget på vej. Og så er Instagram også en kæmpe hjælp, folk er meget søde til at skrive til mig med hjælp

– Det er blæret
og tilfredsstillende at kunne producere sit eget
tøj selv. Skjorten
har jeg også syet
selv. På Island er
der en modsat
jantelov ”Hvis
jeg kan, så
– Det er blæret og tilfredsstillende at kunne producere sit eget tøj selv. Skjorten har jeg også syet selv. På Island er der en modsat jantelov ”Hvis jeg kan, så

Trofæet

Efter at have forsøgt at hækle en bamse, hvor det kun var hovedet, som blev færdigt, lykkedes denne flotte sweater. Men den er nu endt som et kunsttrofæ for Sæþór. 

Sæþór Kristínsson med sin striktrøje.
Sæþór Kristínsson med sin striktrøje.

– Det er en hæklet islandsk sweater, jeg ikke kan gå med, fordi jeg har brugt forkert garn. Jeg havde sindssygt meget tufte-garn i New Zelandsk uld til tæpper, som jeg hæklede den i. Men hvis man synes, at islandsk uld kradser, så skal man prøve gulvtæppegarn. Jeg har givet den lanolin-bade, men den er umulig er gå med.

Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.

Forside med fotos og opsigtsvækkende gule og røde overskrifter
HER&NU-forside uge 41.