-
SE VIDEOEN: Janni Ree skræmt fra vid og sans
-
Janni ramt af alvorlig sygdom: Hoster blod op
-
Nu sker det endelig: Janni og Karsten sammen igen
-
Mere på vej: Linse vender tilbage til krimiuniverset
-
Tilbage på tv: Linse Kessler havde ét krav til produktionen
-
Taler ud om ”Vild med dans”-brandert: Jeg prøvede at stoppe Janni
-
Janni Ree under kniven igen: Se forvandlingen her
-
Linse overraskede Janni: Viste sin kønsbehåring på storskærm
-
Kendt tv-mand: Her er Linse Kesslers hemmelige date
-
Får Janni og Linse samme løn for nyt tv-program? Nu svarer de
-
Slikker sol med Jeppe i Mexico: Jannis badejern
-
Janni Ree og Linse Kessler er tilbage i nyt program
Stéphanie Surrugue og Lasse Engelbrecht er blevet gift
Tirsdag var en ganske særlig dag for parret.
De seneste tre dage har Stéphanie Surrugue og Lasse Engelbrecht nyst en romantisk tur til Italien, hvor de har besøgt både Bologna og Venedig.
Men faktisk var det ikke en helt normal ferie, som det forelskede par var på.
Artiklen fortsætter under videoen...
– Vi nåede også en tur på Københavns Rådhus, inden vi tog til Italien, skriver Stéphanie i dag i en story på sin Instagram, hvor sangen "Where is my husband" af Raye spiller.
I et opslag deler hun nemlig et billede af det glade par – hun klædt i hvid kjole og han i sort jakkesæt – der er omgivet af både familie, fotografer og sæbebobler på rådhuset.
Parret er altså tydeligvis blevet gift tidligere på ugen, og turen sydpå var derfor en lille bryllupsrejse.
– En ikke helt almindelig tirsdag formiddag, skriver hun til opslaget, hvor der også et billede af en kage med teksten "Happy Honeymoon".
Udover nu at være nygift ægtepar, så er de to også kollegaer. Mens Stéphanie er én af DR's mest garvede værter og korrespondenter, så er Lasse også journalist hos DR.
Parret stod første gang frem som kærester i starten af 2023, efter de havde dannet par i et års tid. Inden da havde de arbejdet sammen i syv år.
– Vi har været kollegaer, så blev vi kammeratlige kollegaer, og så blev vi kærester. Det ville være super underligt, hvis vi som kærester gik ind og sagde, nu må vi ikke gøre det, vi altid har gjort, som nemlig er at snakke om arbejde og politik. Så det gør vi altså, har Stéphanie tidligere fortalt.
Udover nu at have sagt ja til at dele resten af livet med hinanden, så er parret for nyligt også begyndt at dele tag. Tilbage i februar fortalte de nemlig, at de efter en længere boligjagt havde købt en fælles lejlighed i København K til 10 millioner kroner.
Tidligere har Stéphanie fortalt, at boligskiftet ville blive et stort skridt for hende – særligt fordi hun ikke kun flytter ind sammen med Lasse, der har to sønner, som er tvillinger.
– For mig betyder overgangen fra at bo alene til at skulle bo med én-to-tre mænd også noget. Så det må gerne være en dejlig stor lejr, vi finder. Lasse har nemlig to drenge, som fylder 14 år. Vi vil derfor gerne finde et sted, hvor der er plads og værelser til alle, men som også er til at betale samtidig, fortalte hun til HER&NU i april sidste år
Du kan selv se opslaget herunder: