Michel Belli hylder sin pappa: Det føles rigtigt

Peter Bellis sange lever videre, når Michel Belli drager på turné for at hylde sin far.

Nikolaj Vraa Nikolaj Vraa Nikolaj Vraa ugebladet her&nu

29. Mar 2026 - 09:00

Michel Belli er altid gået sine egne, musikalske veje, men nu vender han hjem i en storslået hyldest til sin far.

Peter Belli gik bort i 2023, og da Michel kort efter modtog Dansk Rockakademis hæderspris på hans vegne, blev der sået et særligt frø, der nu er blevet til en hel turné rundt i Danmark.

– Jeg har jo spillet i mange år, og når jeg kommer rundt til de steder, hvor han har været, så fortæller folk om ham og de sange, de har et særligt forhold til.

Artiklen fortsætter under videoen:

Da pappa gik på pension tilbage i 2017, var der flere, der spurgte, om jeg ikke skulle synge hans sange. Men jeg havde jo mine egne, forklarer Michel, 51, der ved prisuddelingen i Amager Bio optrådte med et par af sin fars store hits. Det var også i her, Peter selv havde givet sin allersidste koncert.

– Da jeg stod der, føltes det så rart og så rigtigt. Min mor var der også. Hun var meget skrøbelig og meget rørt. Det var så smukt og selvfølgelig sørgeligt, at pappa ikke selv kunne oplevet branchens hyldest af ham. Oplevelsen har siddet i mig siden, og det har taget halvandet år at forankre sig og blive til det her, siger Michel Belli.

LÆS OGSÅ

Martin Johannes Larsen betaler løn til sin hustru

Tv-værten er meget begejstret for at være hustruens arbejdsgiver.

Artiklen fortsætter under billedet:

Michel har arvet sin fars violinkasse, der er
pakket med Fernet Branca, Four Roses, glas
og raflebægere. Peter Belli havde selv overtaget den fra Gustav Winckler. — Michel har arvet sin fars violinkasse, der er pakket med Fernet Branca, Four Roses, glas og raflebægere. Peter Belli havde selv overtaget den fra Gustav Winckler.

Tårer og glæde

Turnéen starter den 29. april i Holbæk, og med sig har Michel en håndfuld musikere som også har spillet med Peter. Der er næsten 40 albums at tage sange fra, så han ved endnu ikke helt præcist, hvad de skal optræde med.

– Musikken var noget særligt, som pappa og jeg delte. Jeg var jo tit med ham ude og spille, og allerede som barn var jeg med i studiet eller lå under spisebordet, når der blev øvet. Som ung tog jeg også tit lydprøver for ham, hvis han skulle spare stemmen.

Annonce

For Michel er musikken også det, der hjælper, når savnet bliver stort.

– At synge har altid været kanalen til at få følelserne ud. Og nu gør jeg det så med hans sange.

Ligesom sin far er Michel Belli et følsomt menneske, og han lægger ikke skjul på det, når han bliver berørt. Han ser også fra scenen, når det rammer publikum.

– Det er jo ikke fordi, koncerterne skal være en mindehøjtid og vi skal sidde og være kede af det. Det skal være en fest, og vi skal hylde ham, men det kan ikke undgås, at jeg bliver rørt. Og det skal det heller ikke, tænker jeg. Jeg spillede et par jobs i sommer med Poul Krebs, hvor jeg sang to af min fars sange, og der kunne jeg se, at folk begyndte at græde. Den første gang tog det fuldstændig røven på mig. Nu ved jeg, hvad jeg går ind til.

Artiklen fortsætter under billedet:

– Jeg tænker også, at han sidder et
eller andet sted deroppe og smiler.
Jeg tror, han ville elske, at folk stadig
gider at høre hans sange, og at jeg
tager ud med dem, siger Michel, der
her ses med sin far i 2010. — – Jeg tænker også, at han sidder et eller andet sted deroppe og smiler. Jeg tror, han ville elske, at folk stadig gider at høre hans sange, og at jeg tager ud med dem, siger Michel, der her ses med sin far i 2010.

Stærke minder

Inden sin død medvirkede Peter Belli i ”Det sidste ord”, og det var en både voldsom og god oplevelse for familien at se.

Artiklen fortsætter under billedet:

June og Peter Belli åbnede altid dørene for pressen
og gav interviews med børnene Michel, Chano og
Natasja. Her ses familien Belli i 1988. — June og Peter Belli åbnede altid dørene for pressen og gav interviews med børnene Michel, Chano og Natasja. Her ses familien Belli i 1988.

– Jeg elskede, at han var stærk og sig selv. Han var den pappa, jeg kunne huske, og der var glimt i øjet. Jeg så det sammen med min mor og familien. Jeg havde meget fokus på min mor og prøvede at passe på hende og fremhæve alt det gode, for at hun ikke skulle blive for ked af det, fortæller Michel, der også netop har genset ”Her er dit liv” fra 1985.

Der mødte Peter for første gang sin franske halvsøster, Jaqueline.

Annonce

– Der er måske ikke andre end de kongelige, der har fået deres barndom så godt dokumenteret af medierne, som jeg og mine søskende har. Døren var altid åben hjemme hos os. Det hjælper mig meget i min sorg at kunne se billederne og de gamle udsendelser. Jeg finder også tilfældigt mange ting på YouTube. Det er rart at se, når man savner ham. Så kan jeg fornemme ham og ikke mindst se hans glimt i øjet.