Michel Belli er altid gået sine egne, musikalske veje, men nu vender han hjem i en
storslået hyldest til sin far.
Peter Belli gik bort i 2023, og da Michel kort efter
modtog Dansk Rockakademis hæderspris på hans
vegne, blev der sået et særligt frø, der nu er blevet til
en hel turné rundt i Danmark.
– Jeg har jo spillet i mange år, og når jeg kommer
rundt til de steder, hvor han har været, så fortæller
folk om ham og de sange, de har et særligt forhold til.
Artiklen fortsætter under videoen:
Da pappa gik på pension tilbage i 2017,
var der flere, der spurgte, om jeg ikke skulle synge
hans sange. Men jeg havde jo mine egne, forklarer
Michel, 51, der ved prisuddelingen i Amager Bio
optrådte med et par af sin fars store hits. Det var også i her, Peter selv havde givet sin allersidste koncert.
– Da jeg stod der, føltes det så rart og så rigtigt.
Min mor var der også. Hun var meget skrøbelig
og meget rørt. Det var så smukt og selvfølgelig
sørgeligt, at pappa ikke selv kunne oplevet
branchens hyldest af ham. Oplevelsen har siddet i
mig siden, og det har taget halvandet år at forankre
sig og blive til det her, siger Michel Belli.
Michel har arvet sin fars violinkasse, der er
pakket med Fernet Branca, Four Roses, glas
og raflebægere. Peter Belli havde selv overtaget den fra Gustav Winckler.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.
Tårer og glæde
Turnéen starter den 29. april i Holbæk, og med sig
har Michel en håndfuld musikere som også har spillet med Peter. Der er næsten 40 albums at tage sange
fra, så han ved endnu ikke helt præcist, hvad de skal
optræde med.
– Musikken var noget særligt, som pappa og jeg
delte. Jeg var jo tit med ham ude og spille, og allerede
som barn var jeg med i studiet eller lå under spisebordet, når der blev øvet. Som ung tog jeg også tit
lydprøver for ham, hvis han skulle spare stemmen.
Annonce
For Michel er musikken også det, der hjælper, når
savnet bliver stort.
– At synge har altid været kanalen til at få følelserne ud. Og nu gør jeg det så med hans sange.
Ligesom sin far er Michel Belli et følsomt menneske, og han lægger ikke skjul på det, når han bliver
berørt. Han ser også fra scenen, når det rammer
publikum.
– Det er jo ikke fordi, koncerterne skal være en
mindehøjtid og vi skal sidde og være kede af det. Det
skal være en fest, og vi skal hylde ham, men det kan
ikke undgås, at jeg bliver rørt. Og det skal det heller
ikke, tænker jeg. Jeg spillede et par jobs i sommer
med Poul Krebs, hvor jeg sang to af min fars sange,
og der kunne jeg se, at folk begyndte at græde. Den
første gang tog det fuldstændig røven på mig. Nu ved
jeg, hvad jeg går ind til.
Artiklen fortsætter under billedet:
– Jeg tænker også, at han sidder et
eller andet sted deroppe og smiler.
Jeg tror, han ville elske, at folk stadig
gider at høre hans sange, og at jeg
tager ud med dem, siger Michel, der
her ses med sin far i 2010.Foto: Martin Rosenauer/Ritzau Scanpix.
Stærke minder
Inden sin død medvirkede Peter Belli i ”Det sidste ord”,
og det var en både voldsom og god oplevelse for familien at se.
Artiklen fortsætter under billedet:
June og Peter Belli åbnede altid dørene for pressen
og gav interviews med børnene Michel, Chano og
Natasja. Her ses familien Belli i 1988.Foto: Birger Storm/Egmont Historiske Arkiv
– Jeg elskede, at han var stærk og sig selv. Han var
den pappa, jeg kunne huske, og der var glimt i øjet.
Jeg så det sammen med min mor og familien. Jeg havde meget fokus på min mor og prøvede at passe på
hende og fremhæve alt det gode, for at hun ikke skulle
blive for ked af det, fortæller Michel, der også netop
har genset ”Her er dit liv” fra 1985.
Der mødte Peter for første gang sin franske halvsøster, Jaqueline.
Annonce
– Der er måske ikke andre end de kongelige, der har
fået deres barndom så godt dokumenteret af medierne, som jeg og mine søskende har. Døren var altid
åben hjemme hos os. Det hjælper mig meget i min sorg
at kunne se billederne og de gamle udsendelser. Jeg
finder også tilfældigt mange ting på YouTube. Det er
rart at se, når man savner ham. Så kan jeg fornemme
ham og ikke mindst se hans glimt i øjet.
