-
En enkelt sætning, da Janni Ree mistede sin far, har gjort, at hun aldrig græder
-
Janni Ree afslører: Jeppe vil have et barn med mig
-
Kryptiske Janni Ree og Jeppe Stokholm: Vender tilbage på skærmen
-
Janni Ree kan ikke gå i fred på Smukfest: Det bliver vildere og vildere
-
Janni Ree afsted for første gang: Jeg er nervøs!
-
Janni Ree er fascineret af 2. verdenskrig: Har besøgt Hitlers sommerhus
-
Janni Ree bryder tavsheden: "Det er fuldstændig absurd"
-
Janni Ree og Jeppe Stokholm fejrer og nyder kærligheden – men én ting mangler
-
Midt i bogsuccesen: Janni Ree udsat for tyveri
-
Sådan holder Janni og Jeppe sig i form: "Dem, der boller sammen, holder sammen"
-
Peter Asschenfeldt fylder 70 år: Pension og flytning i sigte
-
Janni Ree afslører stor nyhed
Det så du ikke på TV: Michael trak sig
I dagens afsnit af ”Gift ved første blik” tager Michael og Torben en svær snak. Men samtalen rammer Michael hårdere, end seerne får at se.
Michael og Torben har fra starten haft let ved at grine og snakke sammen. Men på bryllupsrejsen begynder Michael at mærke en forandring mellem dem.
I dagens afsnit af ”Gift ved første blik” sætter de to derfor ord på det, der fylder. Den manglende romantiske kemi og forelskelse.
For Michael havde stilheden mellem dem allerede sat gang i tankerne.
Artiklen fortsættes under videoen.
– Vores kommunikation havde været god fra dag ét, men efter nogle dage på bryllupsrejse kunne vi gå og gøre os færdige på værelset eller gå tur i gaderne uden at snakke sammen eller grine. Det gjorde mig urolig og ked af det, fortæller Michael til HER&NU.
Derfor besluttede han sig for at tage hul på den svære samtale.
– Jeg begyndte at spekulere på, om der var sket noget, eller om der var noget, jeg havde gjort. Derfor ville jeg åbne op for det om aftenen og sige, at jeg havde været ved at græde flere gange i løbet af dagen.
Måtte trække sig
Under samtalen spørger Torben, om Michael er forelsket i ham. Samtidig gør Torben det klart, at han ikke selv er forelsket.
Og selvom Michael heller ikke havde mærket forelskelsen, ramte ordene ham hårdt.
– Det, man ikke ser på TV, er faktisk, at jeg begynder at græde og er nødt til at forlade restauranten, fortæller Michael.
Det var ikke kun Torbens ord, der gjorde ham ked af det. Det var også erkendelsen af, at de begge var gået ind i eksperimentet med håbet om at finde kærligheden.
– Det gjorde mig ked af det på vores begges vegne, at vi begge havde investeret i det her, men ikke havde den der forelskelses-følelse i maven.
Michael havde ikke forventet at blive hovedkulds forelsket, men han havde håbet på det.
– Jeg havde håbet, at jeg ville blive smask forelsket i den person, der stod der, og bare tænke: ”Godt, jeg var single i syv år, nu er det min tur til at få fejet bene væk under mig”.
Torben greb ham
Samtidig var der også en lettelse forbundet med Torbens ærlighed.
– Hvis han havde sagt, at han var vildt forelsket og håbede, at jeg også var det, ville jeg have følt, at jeg skuffede. Det var angstprovokerende at åbne op for emnet, men vi følte os nødt til det.
Da Michael havde fået lidt tid for sig selv og vendte tilbage til restauranten, blev han mødt af Torben.
– Han var rigtig god til at fange mig. Da jeg kom tilbage, fik jeg et kram, han holdt mig i hånden og spurgte, om jeg var okay.
Torben havde bevidst valgt ikke at gå efter Michael, da han forlod restauranten.
– Han sagde, at han godt kunne se, jeg lige havde brug for rum, så derfor gik han ikke efter mig med det samme. Det var rigtig rart.
Håber, det kan vokse
På det tidspunkt havde Michael og Torben forsøgt at nærme sig hinanden fysisk ved blandt andet at holde i hånd og kysse en gang imellem. Men de havde fra begyndelsen været enige om ikke at forcere noget.
– Vi ville gerne gøre det ordentligt og ikke gå for hurtigt frem. Vi var fra dag ét enige om at tage det stille og roligt for ikke at forhaste noget eller fortryde noget.
Og selvom Michael endnu ikke havde mærket den berømte kriller i maven, havde han ikke afskrevet muligheden for, at følelserne kunne komme.
– Jeg tror, den kan blomstre. Alle vil gerne have, at den er der med det samme, men man har jo også prøvet i sit liv, at noget har udviklet sig med tiden.