Ung mand i blomstret skjorte står og smiler ved en tropisk strandkant
Arthur "Temptation Island"

Arthur sendt hjem af produktionen: Jeg havde brug for hjælp

Tv-deltageren fra "Temptation Island" åbner op om presset, der til sidst blev for meget for ham. 

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Opholdet i Thailand blev for meget for Arthur Brasholt, som endte med at blive sendt hjem af produktionen. 

Nu fortæller tv-deltageren fra "Temptation Island", hvad der gik forud for beslutningen. 

Artiklen fortsætter under videoen...

– Der var nogle ting, jeg skulle have løst under fire øjne og ikke foran hele Danmark. Jeg havde brug for at snakke med nogle kyndige mennesker, som kunne tage hånd om mine problemer, forklarer Arthur, som benyttede sig af en psykolog under optagelserne. 

Inden hjemsendelsen fik han mulighed for at sende en video til sin kæreste Emma Møller, der var i den anden villa. 

– Det var vigtigt for mig at sige i videoen, at det ikke var en slå-op-video eller en jeg-forlader-dig-video. Det handlede jo om, at jeg skulle hjem og arbejde med mig selv, forklarer Arthur, som selvfølgelig håbede, at Emma ville forlade programmet sammen med ham. 

Allerede da Arthur forlod villaen, mærkede han en bedring, fortæller han.

– Det lyder måske underligt, men jeg tror en stor del af det har været det usynlige pres, man kan opleve, når man er omringet af kameraer og forventninger. Man er "overvåget" 24/7, og man er lukket inde i en villa. Det er ligesom at være i husarrest, forklarer Arthur, som også fik åbnet op for nogle ting derinde, der krævede hjælp fra kvalificerede fagfolk. 

– Det er et forum, hvor man kan udvikle sig selv og få et indspark fra andre mennesker, men jeg føler ikke, at det er et sted, hvor du kan dykke dybt ned i dine problemer og finde roden, siger han. 

Inden hjemsendelsen fik Arthur det gradvist værre og værre, hvilket resulterede i, at han trak sig fra det sociale. 

Han fandt dog trøst i sine medbragte underbukser, hvor Emmas ansigt var på. 

– Det var rart, at det var et ansigt, jeg var bekendt med. Det er ligesom, når folk skriver dagbog. Det var min måde at få tryghed og lettet et pres fra min skuldre. Jeg følte, der var ting, jeg havde brug for at sige direkte til Emma, men da jeg ikke kunne det, så var det næstbedste underbukserne, afslutter han. 

Hvorvidt Emma Møller også forlader "Temptation Island" kan du få svar på i næste uges afsnit af programmet, som sendes på Viaplay og TV3 tirsdag, onsdag og torsdag.