To gæster står foran blå Olivia-premierevæg og smiler til kameraet.
Michèle Bellaiche og Andreas Mathew

Efter to års ægteskab: Nu er Michèle Bellaiche flyttet sammen med manden

Ægteparret har taget sig god tid om det, men nu er de endelig flyttet sammen – og det er gået ganske smertefrit.

logo herognu HER&NU HN

For to år siden blev Michèle Bellaiche hemmeligt gift med nordjyske Andreas Mathew, men siden da har parret ikke haft travlt med at flytte sammen. 

Tilbage i februar fortalte tv-værten dog, at processen nu så småt var ved at gå i gang, og at Andreas skulle flytte ind hos hende til juli.

Artiklen fortsætter under videoen...

Den plan holdte stik, og nu bor ægteparret endelig under samme tag.

– Vi har det dejligt. Vi er jo flyttet sammen. Nu er det vores hjem, fortalte Michèle, da HER&NU mødte hende og manden til premiere på "Olivia – og skyggedansernes hemmelighed" fredag aften, og Andreas tilføjede:

– Det går rigtig godt. Vi er rigtig glade. Efter to år er det fedt at kunne være sammen.

Det lyder også til, at processen har været ganske smertefri, og parret har ikke haft svært ved at finde ud af, hvis møbler der skulle stå hvor.

– Vi har haft to år til at vælge det. Vi har meget samme smag, så der er kun enkelte ting, hvor vi har tænkt "arh", forklarede "Go' morgen Danmark"-værten.

Parret skændes da heller ikke over de trivielle ting, man pludselig skal finde ud af sammen, når man bor under samme, som for eksempel hvad man skal købe at spise i Netto.

– Ikke endnu. Det er nyt endnu. Det er for tidligt, du spørger, sagde Michèle med et grin.

At ægteparret nu deler hjem har naturligvis også gjort, at de har opdaget nye sider ved hinanden – eller rettere at Michèle har lært noget nyt om sig selv.

– Jeg troede, jeg var et ordensmenneske, men så mødte jeg et større ordensmenneske, så nu er jeg et rodehoved uden at være det, siger hun og fortsætter:

– Den eneste særhed, der er kommet, er, at min hund Sherlock skal vænne sig til, at der er en anden mand i huset.

Michèle har haft hunden Sherlock i 13 år, men det pelsede familiemedlem har ikke jaloux over at skulle deles om Michèles opmærksomhed. Tværtimod.

– Han har mere været over dig og ligeglad med mig. Meget forelsket i dig, sagde Michèle med et grin.