-
Der er fart på denne uge, viser både astrologi og tarot - men tre råd kan hjælpe os
-
Denne uge skifter energien markant - og det kan betyde skift i kærlighed og relationer
-
Er du frisk på en challenge? Nillou opfordrer os til at gøre dette i en uge
-
Krystaller: Sådan kan du bruge de helende energier i din hverdag
-
Mia kan tale med dyr og beroliger kæledyrsejere: ”Dyr frygter ikke døden”
-
Sådan fungerer 'face reading': Det siger dit ansigt om din personlighed
-
Jeg er bange for at vælge forkert i min karriere
-
Styrk forbindelsen til din skytsengel – sådan beder du om tegn
Priscilla Presley indtog Rander: Se billederne her
Den amerikanske stjerne Priscilla Presley har besøgt Danmark, hvor et af besøgets højdepunkter var turen til Memphis Mansion – et Elvis-museum i Randers.
Solen skinnede over Østjylland, da en helt speciel gæst i sidste uge kom på besøg.
– Folk her er så søde, og jeg er så glad for at være her. Virkelig. Jeg burde have været kommet hertil for mange år siden. Sådan lød det med et smil fra Priscilla Presley, da hun i sidste uge lagde vejen forbi Randers, hvor hun blev mødt med åbne arme.
Artiklen fortsætter videoen:
Den amerikanske stjerne, der i dag er 80 år, er i Danmark som en del af sin europæiske turné med et memoire-show, hvor hun deler historier fra et liv, de færreste kan spejle sig i, men som mange stadig er dybt fascinerede af.
For selvom det snart er fem årtier siden, at Elvis Presley døde, lever interessen for ”The King” i bedste velgående. Og i Randers har mindet om den afdøde stjerne sågar fået sit helt eget hjem.
Artiklen fortsætter under billedet:
Et af besøgets højdepunkter var turen til Memphis Mansion – et Elvis-museum, der gennem 15 år er blevet opbygget af den passionerede fan Henrik Knudsen. Museet kaldes ofte ”Graceland nummer to”, og selv for en kvinde, der har oplevet det hele indefra, gjorde det indtryk.
– For de mennesker, der ikke har mulighed for at besøge det rigtige Graceland, har de ingen anelse om, hvad det handler om. Men her kan man se så meget af det, de ellers ville gå glip af. Jeg er meget taknemmelig for, at det her sted findes for offentligheden, lød det fra stjernen.
Artiklen fortsætter under billedet:
En hverdag med savn
Selvom der er gået snart fem årtier siden Elvis’ død, er han aldrig langt væk i Priscillas tanker.
– Absolut. Hver eneste dag, svarede hun, da hun blev spurgt, om hun stadig savner ham.
Stjernen var kun 14 år, da hun mødte 24-årige Elvis i Tyskland, og 21 år da de blev gift. Parret fik datteren Lisa Marie Presley, som døde i 2023 i en alder af 54 år – et tab, der stadig fylder.
Artiklen fortsætter under billedet:
– Jeg er stadig i dyb sorg over de tab, jeg har lidt. Men jeg ved også, at jeg er nødt til at fortsætte. Jeg har et liv, og jeg har stadig mennesker, som står mig meget nær, hvor jeg er nødt til ikke kun at tænke på mig selv. Alligevel slipper sorgen aldrig helt:
– Når man mister nogen, man elsker, holder man aldrig op med at sørge. Man viser det bare ikke så meget.
Efter skilsmissen med Elvis i 1973 traf hun en beslutning, der skulle forme resten af hendes liv.
– Jeg forlod ham ikke, fordi jeg ikke elskede ham. Jeg har elsket ham hele mit liv – og det vil jeg altid gøre. Men jeg havde brug for at finde ud af, hvem jeg var.
Artiklen fortsætter under billedet:
Det blev begyndelsen på hendes egen stemme.
– Jeg havde brug for at finde ud af, hvem jeg var. Hvad jeg var skabt til her på jorden, og hvad jeg kunne gøre for at ændre på tingene. Jeg fandt ud af, at det i sidste ende er op til dig selv at træffe beslutninger om alting – uanset om det er godt eller skidt.
I dagene efter besøget i Randers stod programmet på meet and greets med fans – og et show i Værket, hvor en fyldt sal fik mulighed for at høre hendes historie. Og allerede nu er det klart, at besøget ikke bliver det sidste. Til oktober kommer den amerikanske superstjerne nemlig til Danmark igen.
Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad, hvor du kan læse meget mere. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.