Stjernernes favoritter: Uforglemmelige scener fra 'Badehotellet'
Med hele ti sæsoner og 64 afsnit, har der været masser af mindeværdige scener i 'Badehotellet'. Vi har bedt nogle af stjernerne, der indspillede dem, om at udvælge deres favoritter.
– Jeg synes, at det er en fantastisk monolog, der er blevet skrevet. Det var en fin scene at optage, og jeg kunne pludselig mærke, at der alligevel er gået ni år, hvor jeg har spillet ham som en mand, der var i skabet, fortæller Mads Wille.
Annonse
(Foto: Mike Kollöffel/TV 2)
Fnisede kvinder
Anette Støvelbæk husker særligt en scene fra første sæson af hitserien, hvor hun sammen med Anne Louise Hassing, 56, og Cecilie Stenspil, 44, skulle spille fuld.
– Vi havde en scene, hvor vi skulle spille, at vi havde drukket os halvsnaldrede, hvorefter vi nøgenbadede. På vejen hjem til hotellet, skulle vi gå og fnise. Voksne kvinder der var halvfulde og opførte sig som små piger. Det var enormt sjovt at lave, men også grænseoverskridende. For det er altid lidt tosset at skulle spille fuld, husker 56-årige Anette.
(Foto: Mike Kollöffel/TV 2)
Horeunge
I sæson tre får Morten, der bliver spillet af Morten Hemmingsen, 43, at vide, at hans mor er Molly Andersen, der spilles af Bodil Jørgensen, 63. Han er født udenfor ægteskab, og er derfor en bortadopteret ”horeunge”.
– Det var meget markant. At det er mor og søn, vi har med at gøre. Det var virkelig et vendepunkt for Morten, fortæller skuespilleren, der heller ikke vidste besked før, scenen skulle optages.
Annonse
(Foto: Mike Kollöffel/TV 2)
Vendepunkt
Peter Hesse Overgaard, der har rollen som Hr. Aurland, husker særligt scenen fra sæson fire, hvor han sammen med hustruen Helene ligger i sengen. Her siger hun ”Godnat Edward”, da hun bag hans ryg har et forhold til Edward Weyse.
– Jeg var meget glad for den scene, hvor det går op for Aurland, at Helene har en affære med Hr. Weyse. Det blev et stort vendepunkt for min karakter, der før det havde været lidt til grin blandt de andre, forklarer Peter Hesse Overgaard, 69.