-
En enkelt sætning, da Janni Ree mistede sin far, har gjort, at hun aldrig græder
-
Janni Ree afslører: Jeppe vil have et barn med mig
-
Kryptiske Janni Ree og Jeppe Stokholm: Vender tilbage på skærmen
-
Janni Ree kan ikke gå i fred på Smukfest: Det bliver vildere og vildere
-
Janni Ree afsted for første gang: Jeg er nervøs!
-
Janni Ree er fascineret af 2. verdenskrig: Har besøgt Hitlers sommerhus
-
Janni Ree bryder tavsheden: "Det er fuldstændig absurd"
-
Janni Ree og Jeppe Stokholm fejrer og nyder kærligheden – men én ting mangler
-
Midt i bogsuccesen: Janni Ree udsat for tyveri
-
Sådan holder Janni og Jeppe sig i form: "Dem, der boller sammen, holder sammen"
-
Peter Asschenfeldt fylder 70 år: Pension og flytning i sigte
-
Janni Ree afslører stor nyhed
Store ændringer i årets 'Knæk cancer'-show
Ugen handler, som den plejer, om oplysning og indsamling, men selve indsamlingsshowet er helt anderledes.
Uge 43 vil TV 2 og Kræftens Bekæmpelse, vanen tro, sætte fokus på sygdommen, der rammer hver tredje dansker.
Artiklen fortsætter under videoen.
Det bliver det 12. show af slagsen, når ugen kulminerer med det store 'Knæk Cancer'-show - men det bliver ikke, som vi kender det, oplyser TV 2 i en pressemeddelelse.
LÆS OGSÅ: Derfor sagde Oh Land ja til mere 'X Factor'
I stedet for ét stort indsamlingsshow bliver det nemlig delt ud i tre afsnit af et underholdningsshow med fire kendte værter, Lise Baastrup, Sanne Salomonsen, Pelle Emil Hebsgaard og Peter Frödin.
- Måden, vi ser tv på, har forandret sig. Derfor har tiden været inde til et anderledes Knæk Cancer-indsamlingsshow. Vores ønske er at skabe et samlende, underholdende, håbefuldt, inspirerende og livsbekræftende indsamlingsshow i tråd med den tv-virkelighed, vi lever i, men som samtidig holder fast i alle de vigtige grundværdier, der er, når vi beskæftiger os med en så alvorlig sag som kræft, fortæller Peter Toldberg Gamborg, TV 2-redaktør for ’Knæk Cancer - et show for sagen’.
Værterne har ifølge TV 2 gjort en dyd ud af at sammensætte en underholdningsshow, der vil byde på alt fra dans og musik til komik og akrobatik.
I afsnittene vil både professionelle artister og andre, mere ukendte talenter, komme på scenen for at samle penge ind i den gode sags tjeneste.
Og det er altså publikum, der gennem de første to programmer skal stemme om, hvem af artisterne, der får en chance til i det store liveshow, som løber af stablen 28. oktober.