-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
STORT INTERVIEW med Bjørn Tidmand: Sommerfuglen lever stadig
Bjørn Tidmand åbner op om starten på karrieren og savnet til sin bedste ven.
På postkassen ved den hyggelige lille lejlighed i Glostrup står der Bjørn Tidmand. Der burde faktisk stå Bjørn 'Lille Sommerfugl' Tidmand, for hvis der er nogen sanger, som er synonym med sit største hit, så er det slagersangeren Bjørn Tidmand.
Lige nu kan han opleves rundt omkring i landet på turnéen med 'Dansk Slager Parade', og selvfølgelig er sommerfuglen på repertoiret.
LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-Mathildes søskende: Sådan har vi det i dag
LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-far 11 år efter exit: Derfor trak vi os
– Jeg var restauratør i Aalborg, da jeg i 1968 fik den lyse idé at indsynge 'Lille sommerfugl', som oprindeligt er fra 1921 fra Tivoli-revyen. Det har jeg ikke fortrudt. Jeg havde den i jukeboksen i restauranten, og mine gæster spillede ret tit. Så tog jeg den på repertoiret, når jeg var ude at optræde og lavede en nyindspilning af det allerede 47 år gamle nummer.
- Den blev lavet i et one-take uden korpiger eller noget, "bare fire mand og en spegepølse", og den blev mit livs succes. Det er så ufatteligt, og den er jeg dybt taknemmelig for, fortæller Bjørn Tidmand, 78, da HER&NU møder ham hjemme i Glostrup til en kop kaffe og snak om, hvorfor 'Lille Sommerfugl' stadig lever.
– Jeg er blandt andet blevet engageret til bisættelser for at synge den. Den er så smuk, det lyder jo: "Først når jorden dækkes tæt af gyldent løv, folder du din vinge træt og bli’r til støv”. Den holder, og det er ren poesi. Om tre år er det 100 år siden, at den blev sunget første gang. Den handler om livet og kærligheden, smukt og uskyldigt, og derfor lever den stadig.
SE BILLEDET: Landmand er blevet far
LÆS OGSÅ: Landmand søgte kærlighed: Nu skal han giftes og have barn
Fra Flyvevåbnet til Grand Prix
Bjørn Tidmand har Danmarksrekorden med 30 hits på Dansktoppen med blandt andet 'Nu bli’r det sommer igen' og 'Rosen er rød, min ven', han ligger fast på grammofonen i Giro 413 med 'Nu ta’r jeg til Dublin', og derudover har han vundet Melodi Grand Prix’et, så det er en lang, gloværdig karriere, han kan se tilbage på.
– Efter min realeksamen var jeg i Flyvevåbnet, hvor jeg aftjente min værnepligt og blev uddannet radiotekniker. Så ville jeg være musiker og tog rundt på københavnske værtshuse med min guitar. Der kom en hel del gæster fra radio og tv, og det banede min vej ind i de medier. Så kom jeg med i Melodi Grand Prix første gang i 1963, hvor jeg blev nummer to med 'Amiga Mia' efter Grethe og Jørgen Ingmann. Året efter sang jeg så vindermelodien med 'Sangen om dig'.
LÆS OGSÅ: Geggo og Cengiz bekræfter: Derfor holder ‘Familien fra Bryggen’ pause
LÆS OGSÅ: ‘Landmand’-Louise: Sådan går det med graviditeten
- Det var vejen ind i underholdningsbranchen at komme på tv og blive kendt. Men det var også et skridt ud i afgrunden, for i 1964 var det Beatles og Rolling Stones, der brød igennem. De unge ville have pigtrådsmusik, og der kom man ikke ret langt med en vals som 'Sangen om dig'. Det var en Grand Prix-vinder, men ikke en vinder hos de unge mennesker. Højt at stige, men dybt at falde, for det gav ingen jobs, udover sommerjobbet i Palles Tivoli med 50 dage rundt i Jylland, fortæller Bjørn grinende.
Der har ikke været mange dage i Bjørns kalender siden 1963, hvor han ikke har skullet ud at spille.
- Jeg har altid stået for slagermusikken, som jeg gør i dag, og jeg har været på hele tiden. Jeg har aldrig holdt pause. Jeg har blandt andet boet i Aarhus i 20 dejlige år. Det var mere centralt, når jeg skulle rundt i landet på job. Jeg har underholdt til byfester, sommerfester, firmafester og som konferencier og toastmaster, og jeg bliver ved, så længe de vil have mig.
LÆS OGSÅ: Et år efter hjerneblødningen: Sådan går det med Povl Dissing
LÆS OGSÅ: ‘X Factor’-dommer åben for mere ‘X Factor’ på TV 2
Savner stadig Gustav Winckler
'Lidt god musik gør alle mennesker glade'. Det var kendingsmelodien til tv-showet 'Mellem to stole', som DR viste midt i 70’erne, hvor Bjørn Tidmand var vært sammen med sin bedste ven og musikalske mentor, Gustav Winckler. Selvom det i år er 38 år siden, den store sanger og entertainer Gustav Winckler døde, så bliver Bjørn Tidmand tydeligt rørt, da snakken falder på ham.
– Gustav blev kun 53 år, og han var den bedste sanger, vi havde. Vi plejede at sige, at Bing Crosby var Amerikas Gustav Winckler. Han tog mig under sine vinger, han skrev tekster som 'Find dig en blomst' til mig, og han blev min producer, fortæller Bjørn og tager luft ind for at fortælle om den frygtelige begivenhed, som frarøvede ham hans bedste ven.
LÆS OGSÅ: Amalie efter Peters kærlighedserklæring: Sådan er vores forhold nu
LÆS OGSÅ: Geggo: Cengiz har ødelagt mit og Linses forhold
– For 38 år siden var jeg igen single, og jeg holdt jul hos ham og Else på Terndrup Kro i Nordjylland, som de forpagtede. Tredje juledag tog jeg på job, og de fløj til Gran Canaria på ferie fra Billund, og Gustav sagde til mig: ”Nu passer du landevejen, så passer Far her kroen!”.
- Den 6. januar landede de tidligt om morgenen, og han satte sig ud i bilen og kørte, mens Else lå på bagsædet og sov. Han kørte ikke stærkt, han var en flyder. Men det var snevejr, og bilen kom i skred og rullede ind over en mark og landede på taget. Han brækkede halsen, men hun kunne kravle ud af bilen uden mén. Gustav havde netop fortalt mig, at Else var gravid i tredje måned, og at han havde bestilt en ny bil med god plads i, som han fik, når de kom hjem fra ferie, fortæller Bjørn med grødet stemme.
– Det er så slemt, en frygtelig historie. Jeg kan næsten ikke holde til det, men jeg synger jo Gustavs store hit 'Gem et lille smil til det bli’r gråvejr', og når jeg synger: ”Der ka' hænde ting i morgen, du ikke forudså”, så har jeg svært ved at holde tonen. Vi var så tætte, og jeg har ham i mig stadigvæk.