Tina Lund fylder år: Sådan skal dagen fejres
Den professionelle springrytter fylder i dag 44 år.
I dag er det 44 år siden, at tv-personligheden og springrytteren Tina Lund kom til verden.
LÆS OGSÅ: “Nybyggerne”-par afslører kønnet på utraditionel vis
I sit arbejdsliv har Tina Lund en række imponerende præstationer bag sig. Hun har blandt andet vundet 19 danmarksmesterskaber, to World Cup-sejre og EM for Young Riders.
Der er ingen tvivl om, at Tina Lund er passioneret for sin sport, og hun må da også fejre dagen i Belgien på grund af sit arbejde.
LÆS OGSÅ: Julia Sofia Aastrup jubler: Nu sker det
- Jeg skal holde min fødselsdag i Belgien, fordi jeg er på arbejde. Jeg arbejder jo i Belgien lige pt., så jeg har ikke lige mulighed for at komme hjem i dag, siger hun til HER&NU/Realityportalen og tilføjer, at hun derfor må undvære familien.
Det betyder dog ikke, at dagen ikke bliver fejret.
- Jeg har heldigvis nogle gode venner her i Belgien, tilføjer Tina Lund, som forsøder dagen på helt traditionel vis med kage sammen med sine venner.
Store planer for 2025
Selvom det nye år netop lige er skudt i gang, har tv-personligheden tilsyneladende allerede interessante ting i vente på arbejdsfronten.
- Jeg er blevet tilbudt noget meget spændende, men det kan jeg ikke tale med jer om endnu, men det er mere med noget arbejde, lyder det hemmelighedsfuldt fra Tina Lund.