-
Se billedet: Janni Ree viser sit barnebarn frem
-
Lykkelige Janni og Jeppe: Nu er det officielt!
-
Janni om hård periode: Vi fandt sammen i sorgen
-
Janni Ree støtter Sisse Sejr-Nørgaard: Derfor blev hun dømt!
-
Se billederne: Stangstiv Janni indtager "Vild med dans"-studiet
-
Nu reagerer Jeppe endelig på Janni og Karstens genforening
-
Fest på Bryggen: Janni Ree fik frækt tilbud af Lebbe-Lone
-
Vildt syn i Rungsted Havn: Janni og Karsten sammen igen
-
Private billeder: Se Janni og Jeppes romantiske solferie
-
Janni efter retssagen: Overrasket over Karsten
-
Janni og Karsten i retten: Her falder afgørelsen
-
LIVE fra retten: Nu afgøres sagen mellem Janni og Karsten
Josefine Høgh og Tina Müller enige: "Det rørte os mest"
Endnu en stor sportsaften er netop slut i Boxen i Herning, og værterne er ikke i tvivl om, hvad der rørte dem mest under showet.
Tina Müller og Josefine Høgh stod igen i spidsen for DR's store sportsshow, der hvert år hylder nuværende og tidligere sportsatleter og ildsjæle i dansk idræt.
LÆS OGSÅ: Fornem pris fra kong Frederik: Her er Årets Sportsnavn 2025
Artiklen fortsætter under videoen.
"Sport 2025" var en magisk aften, hvor Michael Mørkøv skrev sig ind i historien som det 42. medlem af Hall of Fame.
For de garvede værter var aftenen fuld af følelser, men uafhængigt af hinanden peger de på 11-årige Freja, der vandt prisen som "Årets holdkammerat" som aftenens mest rørende øjeblik.
– Freja fik tæt på aftenens største hyldest - lige efter Hall of Fame - og jeg synes, der er noget i at kigge på vores ungdom, og når man møder en, som er så god en holdkammerat, så bliver jeg virkelig rørt, fortæller Josefine efter showet.
Tina Müller, der i aften kunne fejre sit 10. år som vært på showet, deler Josefines oplevelse.
– At man i så ung en alder allerede kan have så stor effekt på så mange andre mennesker omkring sig, det er stjernegodt, siger Tina.
Derudover kan værterne nævne i flæng flere episoder fra aftenen, der var rørende.
– Jeg blev også meget rørt af Roxana (Roxana Bayati, der vandt årets frivillige red.), der var på scenen og fik alle sine fodboldpiger ind. Og så synes jeg, at da Hjalmer kom og overraskede Michael Mørkøv... Jeg ved, at de begge er store fans af hinanden, så at kunne give Mørkøv den overraskelse med en meget velskrevet sang, det var også rørende, siger Josefine, der i den grad finder hele aftenen rørende.
Tina blev særligt rørt over en enkelt sætning fra Michael Mørkøv.
– Da han står i højdepunktsvideoen til sidst og siger "Vi gjorde det Trine, vi gjorde det". Den rammer mig hver gang, for der er så mange følelser i det, og han har kæmpet for sin familie og for medaljer, og det hele gik op i en højere enhed, slutter Tina.