Janus Nielsen står indendørs i mørkt lokale med sort jakke og hvid T-shirt
Tobias Trier

Tobias Trier: Jeg slog min fars fugl ihjel

Kragen, som Troels Trier havde som kæledyr, levede ikke meget længere end sin ejer.

logo herognu HER&NU HN

Til aftenens uddeling af Rockakademiets priser mødte HER&NU musikeren Tobias Trier, der tidligere på året måtte tage afsked med sin far, multikunstneren Troels Trier.

Troels Trier døde i en alder af 86 år, og han efterlod sig et landsted på Fyn og sin højt elskede krage, som gjorde det til lidt af en opgave for børnene at tømme farens gård.

–  Han havde en tam krage, som han levede sammen med i 15 år. Han havde den først udenfor i en voliere, den var faldet ned fra et træ og havde brækket en vinge, da den var spæd, og han havde fået den til dyrlæge. Naturens barske orden er sådan, at de andre krager så faktisk prøver  at tage livet af den, når den ikke er en rigtig krage efter deres mening. Så den kom ind i hans atelier og havde sådan et indendørs bur, fortæller Tobias Trier og fortsætter:

Artiklen fortsætter under billedet af Troels Trier og kragen.

Troels Trier står i et rum på Fyn og rækker hånden ind mod et stort trådbur.
Hjemme hos Troels Trier på Fyn

– Den hed jo selvfølgelig Otto Kragh efter vores tidligere statsminister, og den blev forkælet. De snakkede meget sammen, og når der rigtig var fest, så fik den champagne og ostepops, og så havde den sådan en refleks, som fugle åbenbart har, hvis de spiser gæret frugt, så spredte den vingerne ud, så der ikke var så langt ned, hvis den skulle vælte til den ene side eller anden side. Men for at være ærlig, så betyder det også, at der var en frygtelig lugt i hans atelier.

Kragen mødte HER&NU også, da vi for nogle år siden var hjemme og besøge Troels Trier på Fyn. Kæledyret endte dog med at lide en trist skæbne.

– Jeg aflivede den. Sammen med nabokonen og min storesøster diskuterede vi, hvordan skulle vi gøre med den. Jeg var fortaler for at sætte den ud i skoven, men min storesøster og nabokonen sagde, at det var en dårlig idé, for så ville den blive spist af andre dyr, fortæller Tobias Trier og fortsætter:

–  Så jeg tog fat om den med handsker på, og det, der var allersværest, var, at den blev rolig i mine hænder, det var som om den tænkte, nu er far der og har nok styr på det. Og så slog jeg dens hovede så hårdt jeg kunne ned i cementhåndvasken ude i atteliet. Det er sådan, man afliver dyr.

Tobias Trier havde ikke selv erfaring med aflivning af dyr, så han søgte råd fra nabokonen og sin søster forud for handlingen.