Den 50-årige skuespiller og keramiker
Laura Drasbæk var i sidste uge på den røde løber ledsaget af sin yngste søn, Vilfred Carey Drasbæk, 19, da der var premiere på Queen-musicalen "WE WILL ROCK YOU" i Tivolis Koncertsal i København.
Selvom aftenen stod i musikkens tegn, er det langt fra
den eneste passion, som Laura og Vilfred deler sammen. Mor og søn har nemlig også en fælles hobby for keramik, hvilket de flittigt viser frem på Instagram og TikTok.
Er du kommet på TikTok, Laura? Du gik i hvert fald live på TikTok for nylig?
- Jeg aner ikke noget om TikTok. Det
er bare noget, der sker, fortalte Laura storgrinende og fortsatte:
- Men Vilfred er rigtig god til at lave
de der videoer af vores keramik, som vi også deler på Instagram, hvor jeg har min virksomhed, og så kigger jeg bare lige ind engang imellem. Men jeg hører fra flere, at der sker alt muligt, forklarede hun.
Men trods hendes manglende overblik over de sociale medier har deres hobby ikke desto mindre skabt et særligt bånd mellem mor og søn.
- Hvis vi ikke havde keramikken,
ville vi slet ikke have det samme hverdagsfællesskab. Det er en måde at lege
sammen på, selvom han nu er voksen, fortalte Laura Drasbæk.
Annonse
Artiklen fortsætter under billedet...
Foto: Lars E. Andreasen
Følger
i mors fodspor
Men keramik er ikke den eneste kreative
hobby, de deler. Vilfred er nu også ved at tage de første skridt som skuespiller.
Til efteråret afslørede Vilfred et nyt projekt, han skal være med i.
- Jeg er i gang med at lave noget
skuespil lige nu, men jeg kan ikke sige så meget om det. Jeg tror dog, jeg kan
afsløre, at det er en tv-serie på DR, sagde han hemmelighedsfuldt.
Selvom Laura ikke selv er aktuel i nogen
film eller serier for tiden, brænder hendes skuespillerhjerte stadig.
- For mig bliver der ved med at være
kærlighed til skuespilfaget, så jeg håber aldrig, at jeg skal lægge det på
hylden. Det er sjovt at være skuespiller.
Måske vil mor og søn ikke kun kunne deles
om keramikken fremover, men også om at skabe magiske øjeblikke på det store
lærred.