Årsdagens for prins Henriks død nærmer sig: Nu rammer sorgen igen

Til februar er det ét år siden, at dronning Margrethe mistede sin mand.

Onsdag den 13. februar er det et år siden, at prins Henrik døde. Men selv om der er gået et år, og dronning Margrethe har haft tid til at bearbejde tabet, er sorgen langt fra overstået. Tværtimod. Sorg har sit eget liv og får ofte fornyet kraft lang tid efter, at man mistede sin elskede.

Det fastslår Line Bundgård, der er uddannet familie- og psykoterapeut med speciale i sorg. Ifølge hende begrænser sorg sig ikke til den første tid.

LÆS OGSÅ: Margrethe slår fast: Frederik arver slottet

- Sorg har sit eget liv. Det kan handle om mærkedage, hvor man mærker sorgen ekstra hårdt. Det kan være fødselsdag, bryllupsdag, jul og sommerferie, som man normalt holder sammen. Så opleves sorgen på en ny måde, siger Line Bundgård.

Hun peger også på, at sorgen rammer, selv om der er gået noget tid.

- Hvis et dødsfald er forventet på grund af sygdom, så har man et varsel. Men man ved stadig ikke, hvordan det mærkes at træde ind i tomt hjem. Der går typisk et halvt år eller længere, fra det er landet oppe i hovedet, til det rammer hjertet. Så kan man mærke sorgen i de eksistentielle ting, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: CHOK! Fotograf lå i skjul: Topløs Mary beluret

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre dronning Margrethe fortælle om Kongehusets specielle forhold til Livgarden.

LÆS OGSÅ: På med arbejdstøjet: Så meget arbejdede de kongelige i 2018

Hårde mærkedage

Da prins Henrik døde, kunne Dronningen ikke bare gemme sig væk og bearbejde sin sorg i enerum. Hun havde stadig et kongehus, der skulle ledes, så Margrethe havde ikke de samme muligheder for at trække stikket og mærke sorgen på samme måde, som hvis andre holdt en pause fra arbejdet.

Noget, der kan gøre sorgprocesser vanskelige, er, at netværket på et tidspunkt trækker sig.

- Når netværket ser, at man passer sit arbejde og klarer sin hverdag, trækker de sig, fordi de tror, at den sorgramte er kommet ud på den anden side. I omgivelserne har man en anden idé om det.

- Det kan være håb fra deres side på vegne af den, der sørger, og det kan være svært for dem at se sorgen. De ønsker, at vedkommende er et andet sted. Og det handler måske om, at de ikke kan rumme det, ligesom de kan få en frygt for at miste selv, lyder det fra sorgeksperten.

LÆS OGSÅ: Det siger stjernerne om Kongehusets år: Fnidder i familien

En amputering

Ud over mærkedagene, der kan være ekstra hårde, er det også de små ting i hverdagen, der spiller ind på den lange bane.

- Det er jo en amputering at miste sin livsledsagerske. Vi går ubevidst og navigerer sammen med vores nærmeste om de små ting. Skal vi have løg eller ikke. Alle de små pejlinger, vi har i løbet af dagen. Når det er væk, er der mange, der farer vild i alle de bekymringer, man står alene med.

- Det er også i de helt små ting, og ikke så mange tænker over det. Skal løget være groft eller finthakket? Det lyder banalt, men de små ting spiller også en rolle i hverdagen, slår Line Bundgård fast.

LÆS OGSÅ: Mary afslører: Sådan friede Frederik