Her gav
den umiskendelige lyd af træsko pludselig genklang foran
audiensgemakket, hvor kronprins Frederik afløste regenten og
tog imod.
Træskoene blev båret af Cirkusrevyens direktør, 75-årige
Torben Pedersen.
Han er kendt som ”Torben Træsko” og modtog i marts hæderen efter næsten 40 år i spidsen for Danmarks største revy.
Torben
”Træsko”
i fodtøjet,
som er
forbeholdt
premieren
på CirkusrevyenFoto: Bo Nymann
– Det var en dejlig afslappet samtale. Jeg fik også inviteret
kronprinsen ind og se revyen. Han har set den for en del år
siden, men han mente, det nok var på tide at komme igen og
denne gang med hele familien, fortæller Torben, der var iført
sine almindelige træsko og ikke de forgyldte, som han også
har i garderoben.
– Nej, de bliver kun brugt ved premieren. De er også flotte, og
der er diamanter på dem. De er ikke så store, men de er der,
afslører han.
Torben Pedersen havde overvejet at tage almindelige sko på
til audiensen, men besluttede sig for at være tro mod sit image. Han glæder sig over, at det blev taget så godt imod.
– Det var noget andet på Café Victor. Der blev jeg engang
smidt ud, fordi jeg kom i træsko. Men ok, de har også lov
at bestemme gæsternes påklædning, så det er egentlig fint
nok, slutter han.