-
Kryptiske Janni Ree og Jeppe Stokholm: Vender tilbage på skærmen
-
Janni Ree kan ikke gå i fred på Smukfest: Det bliver vildere og vildere
-
Janni Ree afsted for første gang: Jeg er nervøs!
-
Janni Ree er fascineret af 2. verdenskrig: Har besøgt Hitlers sommerhus
-
Janni Ree bryder tavsheden: "Det er fuldstændig absurd"
-
Janni Ree og Jeppe Stokholm fejrer og nyder kærligheden – men én ting mangler
-
Midt i bogsuccesen: Janni Ree udsat for tyveri
-
Sådan holder Janni og Jeppe sig i form: "Dem, der boller sammen, holder sammen"
-
Peter Asschenfeldt fylder 70 år: Pension og flytning i sigte
-
Janni Ree afslører stor nyhed
-
Janni Ree taler ud: Han var alkoholiker
-
Janni Ree skriver ny bog om mænd: Adskiller sig fra tidligere bøger
Margrethes vilde fejring: Fylder 80 år med et brag
Margrethe er helt klar til at fylde 80, for hun elsker en god fest og især sin egen fødselsdag.
Selvom mange, der fylder 80 år, nøjes med en enkelt fest, så kan man ikke undgå et udmattende program, når man er landets dronning. Når dronning Margrethe fylder 80 år 16. april, bliver det med en række fester, der skal markere regentens runde dag på passende manér.
Fødselsdagen bliver markeret over en lang række dage, og programmet offentliggjorde hoffet forleden.
Margrethe tyvstarter allerede 2. april, hvor hun deltager i åbningen af udstillingen 'Dronningens ansigter' på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. Her bliver hendes liv vist i form af film, dragter og scenografiske elementer.
LÆS OGSÅ: De kongelige tvillinger er bedste venner
Dagen efter holder hun pressemøde i anledning af fødselsdagen, inden festerne for alvor går i gang 14. april, hvor hun kører i karet fra Amalienborg til Det Kongelige Teater, for sammen med sin familie at overvære en gallaforestilling.
Allerede dagen efter fejres hun af børn fra Danmarks kommuner på Christiansborg Slot, inden hun om aftenen samme dag er vært ved en gallamiddag på Christiansborg Slot, hvor endnu en stor robe skal findes frem til den store markering.
LÆS OGSÅ: Efter vanvidsprogram: Nu trækker Mary stikket
Traditionen tro
Selve fødselsdagen – 16. april – bliver dog den mest slidsomme for Margrethe. Hun vækkes med morgensang på Fredensborg Slot, hvorfra hun vil åbne et vindue og vinke til de fremmødte, inden hun sammen med hele familien træder ud på balkonen på Amalienborg klokken 12, som traditionen foreskriver. Senere kører hun i karet til Københavns Rådhus, hvor hun igen vil vise sig på balkonen, inden hun om aftenen er vært ved en privat middag på Fredensborg Slot, hvor familie og gæster fra ind- og udland deltager.
Hun skal dog ikke pakke festtøjet for langt væk efter selve fødselsdagen, for 25. april går det igen løs, når Tivoli hylder dronningen med en balletgalla og efterfølgende middag på Restaurant Nimb.
LÆS OGSÅ: Kongehusets snedige finte: Joachim og Maries hemmelige liv i Paris
Til gengæld glæder dronning Margrethe sig sikkert til alle festlighederne, for hun har altid elsket fødselsdage og store fester i kongehuset. Det afslørede dronning Anne-Marie i et interview med Ritzau.
– Hun elsker sin fødselsdag. At blive fejret, ligesom vores far gjorde. Nu har jeg boet uden for Danmark i så mange år, og jeg kan ikke forstå, at man skal fejre den store fødselsdag hvert femte år. Men sådan er det jo i Danmark, og det går hun meget op i. Der er hun meget dansk, fortalte Anne-Marie om sin storesøster.