År 2019 blev et af kronprinsesse Marys travleste år, og det har ikke været gratis for den snart 48-årige mor til fire. Og nu ser det ud til, at hun skal betale prisen. I astrologen Bente Græbert-Tiedes årshoroskop ses mange omvæltninger for kronprinsesse Mary. Nogen måske mere kærkomne end andre.
- Det ser ud til, at 2020 ikke nødvendigvis er det letteste år, hun får i forhold til familien og sig selv. Der er noget, der skal på plads, siger Græbert-Tiede. Hun mener, at de tre måneder, Mary tilbringer i Verbier i starten af året, bliver en uvurderlig gave. Her får hun mulighed for at træde et skridt tilbage og lægge langsigtede planer.
LÆS OGSÅ: GALLERI: Dronningens nytårstaler gennem tiden
- Hun har haft for travlt. Det er simpelthen nødt til at finde et andet niveau. Hun nulstiller alt med flytningen til Verbier. Nu gælder det om at lave en prioritering af opgaverne, så hun ikke kommer hjem til det samme arbejdspres, som hun rejser fra. Men hun er stadig kun et menneske, siger astrologen, der ligesom foregående år advarer imod at sidde signalerne overhørige.
- Det er vigtigt, at hun får en bedre balance mellem at være mor og at være noget for alle andre. Men det er svært for hende, fordi hun har sådan et stort omsorgsgen.
LÆS OGSÅ: Dronningen åbner op: Sådan var min far
Mere fintfølende
Ifølge astrologen bliver 2020 et år, hvor der kan forekomme voldsomme følelsesmæssige svingninger.
- Nærmest fra himmel til helvede. Der sker en gennemgribende forvandling i måden at føle og opleve på. Instinkter, fornemmelse og intuition bliver stærkere. Sanseapparatet bliver mere fintfølende, siger Græbert-Tiede, der også aner, at fortiden kan give lyd fra sig igen. Som stjernerne står i forhold til hinanden, kan det være i forbindelse med sundhed og sygdom.
LÆS OGSÅ: Årets bryllupper: De sagde ja til hinanden i 2019
- Nogle gange er det ingenting, men jeg har også set, at man faktisk kan være alvorligt syg. Så hvis man får en indskydelse eller har en fornemmelse af, at der kan være noget galt, at noget ikke er, som det plejer, så skal man følge den lige med det samme. Det kan være afgørende.
LÆS OGSÅ: Kronprins Frederik overrasker: Tager med til Schweiz