Det betød, at den unge mor få dage senere måtte til en opfølgende scanning hos Children’s Hospital Los Angeles, der er ekspert i den slags. Og her var der mere positive nyheder. Det fortalte Heidi tidligere på ugen til Realityportalen.
– De kunne se, at hans højre hjertekammer er en anelse forstørret, men det er ikke noget, de er bekymret for. De vil have ham hjertescannet,når han bliver født, men vi – og de – regner med, at alt ser fint ud, sagde Heidi.
Nyheden blev naturligvis modtaget med stor glæde i det amerikanske, men der var alligevel skår i glæden hos 'De unge mødre'-familien. Nadia Shila og Heidi kunne nemlig konstatere, at det ikke var alle, der troede på historien om de mulige hjerteproblemer.
– Mange har nok opdaget, at jeg har lukket ned for en stund. Det gør jeg for at beskytte mig selv. Jeg har kunnet mærke på det sidste, at jeg har glemt mig selv, og det bryder jeg mig ikke om. Jeg er gravid, har en skøn datter at passe og har ikke behov for evig mommy shaming og latterlige beskyldninger, skrev hun i et blogindlæg, hvor hun dog afviste at dele beviser for det.
Det fik dog på ingen måder rygterne og beskyldningerne til at stoppe, og derfor vælger familien nu alligevel at dele et bevis for, at frygten for hjerteproblemer hos den ufødte baby var reel nok. Det viser et billede, som Heidi har sendt til Realityportalen.
- Det er fra hjertescanningen af baby. Nej, Nadia opfinder ikke noget, slår Heidi fast og fortsætter, at hun er rystet over de mange kommentarer.
- Det er klart, at der altid vil være folk, der synes om os, og folk der ikke kan lide os! Men at skrive, at Nadia lyver om babys hjertefejl er langt over grænsen.
På sin blog har Nadia Shila delt sammen billede, og hun håber, at det én gang for alle kan få beskyldningerne til at stoppe.
- Så knager det i krogene i hovederne på mine kære stalkere igen. Hvorfor har jeg mon lukket ned for mine medier? Jo, det må være, fordi jeg jeg simpelthen skal sidde min dom af (nej) - og så må det være, fordi jeg lider af Münchausen by proxy (en lidelse, hvor forældre lyver om børns skader eller selv påfører dem for at få opmærksomhed, red.) (nej), skriver hun og fortsætter:
- Jeg må give dem, at de er yderst kreative i deres vilde konspirationsteorier, men jeg må skuffe dem; nej, det er ikke, fordi jeg skal afsone, ej heller er det, fordi jeg lider af Münchausen by proxy.