Han kom dog igennem det, og i dag er han en sund og rask dreng på ti år. Og det er noget, som Melissa har meget svært ved at forstå.
- Han er ti år gammel, og jeg jo heldigvis kun blevet ti år klogere og ikke ti år ældre at se på, griner Melissa og fortsætter:
- Ej, men det er fedt. Han udfordrer mig dagligt, men jeg tager det med et smil. Han er så møghamrende selvstændig, at det gør helt ondt, og beder han om hjælp, bliver jeg nærmest målløs. For han kan jo alt.
Melissa var netop fyldt 19 år, da hun fødte Joshua.
- Det faktisk ret vildt at tænke på, at for ti år siden var jeg ikke andet end et barn, der lå og havde veer. Ja, for jeg var jo i virkeligheden stadig teenager, siger hun og slår fast, at hun ikke håber på, at hun skal være en alt for ung farmor.
- Pyha, jeg håber, at mine børn venter til, efter de er 25 år, og de skal forhåbentlig ud og opleve verden. Men nu der jo kun fire år til konfirmationstid. Hvor er tiden lige forsvundet hen? Ingen ved det ... jeg gør i hvert fald ikke.
Allerede i sidste uge blev den store fødselsdagsfejring skudt i gang hos 'De unge mødre'-deltageren.
- Vi har jo faktisk allerede fejret Joshua i weekenden. Fredag gik på at handle og gøre klar og forberede. Lørdag kom klassen og holdt total Joshua-dag med dyst, kampe og konkurrencer. Søndag kom familien og fejrede ham, fortæller Melissa.
I dag blev sønnen så vækket med sang og flag og stor morgenmad, hvorefter turen gik til udflugt med skolen, og derfor må han vente til onsdag med at dele Melissas hjemmebagte banankage ud i klassen. Den tiårige søn fik også lov til at vælge aftensmaden, der bød på tarteletter, og den unge mor er derfor sikker på, at hun har en tilfreds søn.
- Hvilket barn ville beklage sig over fødselsdag hen over tre dage? Ikke mine børn ihvertfald, griner hun og fortsætter:
Annonse
- Jeg tror, at Joshua er yderst tilfreds. Han fik en kæmpe drøm opfyldt. Han fik nemlig en spritny PlayStation 4 med noget Fortnite til - ja, der er jeg altså for gammel. Og så fik han en masse LEGO og penge, så Joshua er i sit es, siger den unge mor.