Den firbenede golden retriever - Jyttemor - er en stor stjerne i 'Familien fra Bryggen', hvor hun følger sin ejer Linse Kessler i tykt og tyndt, men Linse er bekymret for, hvor længe det kan gå endnu. Jytte har siden hvalp lidt af gigt, men jo ældre hun bliver, jo mere nedslidt er alle hendes led.
- Det er svært for mig at sige det her. Men det går ikke godt med Jytte. Det har det ikke gjort i et stykke tid. Hun har lige en galop engang i mellem, hvor jeg tænker "yes dråber, medicin og det hele kører bare på skinner". Men det er måske én galop ud af 14 dage. Hun er helt ædt op af slidgigt, fortæller Linse i sin story.
Selvom Linse er god til at give Jytte en pause for legekammeraten Torben, der er Linses anden hund på kun to år, så tager det på Jyttes kræfter.
- Jeg skal ikke melde fanden på væggen, men det er jeg faktisk heller ikke typen, der gør. Men jeg skal heller ikke tænke i min lyserøde bobbel, at alting er godt, fordi Jytte kan gå på havnen og tisse og tilbage igen. Man er nødt til at være realistisk.
Linse og Jytte skal i dag til deres faste dyrlæge, som kender Jytte rigtig godt, og som Linse stoler meget på.
- Hun (dyrlægen red.) har lovet, at vi er realistiske sammen. Nu må vi se, hvad der sker, men vi må se lyst på det, fortæller Linse, der ikke tør tænke længere.
Annonse
- Tanken om, at Jytte og jeg ikke har hinanden, det kan jeg ikke forestille mig, og det kan jeg ikke tænke på lige nu, fortæller Linse i en story på Instagram.