Steen Stig Lommer smidt ud af Grønnegården

Sommerens komme har i de seneste 39 år været ensbetydende med op til 50.000 teaterglade gæster, der har pakket madkurven til picnic i Designmuseum Danmarks have inden en storslået teaterforestilling af Holberg, Molière eller Shakespeare under åben himmel midt i København.

Det er nu slut.

LÆS OGSÅ: Video får folk til at gå amok: ‘Vild med dans’-babe lagt for had

Det var en regulær lussing, der ramte Grønnegårds Teatrets chef, Steen Stig Lommer, i sidste uge, da Designmuseum Danmark meddelte, at museet efter en større renovering selv vil benytte haven om sommeren.

LÆS OGSÅ: Landmand Emil afslører: Brød aftale med produktionen

Dermed er Grønnegårds Teatret smidt ud fra Grønnegården, som teatret er opkaldt efter, og hvor de havde glædet sig til at fejre 40-års jubilæum næste år.

– Vi blev smidt ud ved et møde, og dér var jeg chokeret, for det havde jeg ikke regnet med. Jeg er både vred, chokeret og ked af det. Og jeg synes ikke, at det er rimeligt, fortæller en tydeligt berørt Steen Stig Lommer, 61, til HER&NU.

Artiklen fortsætter efter videoen, hvor Asta og Jimilian fortæller om ny retning i dansesalen.

Grønnegårds Teatret blev grundlagt i 1982 af skuespillerne Søren Sætter-Lassen og Christian Steffensen (Poul Kristensen fra Omegnsbanken der bliver skudt i ”Matador”) sammen med Lars Liebst (tidligere direktør for Tivoli). Teatret har i alle årene spillet under åben himmel med nogle af landets bedste skuespillere som Lars Mikkelsen, Nicolas Bro, Sonja Richter, Charlotte Fich m.fl. på scenen.

LÆS OGSÅ: Fie Laursen er gravid

Hen over vinteren består arbejdet for teaterchef Steen Stig Lommer og resten af staben på Grønnegårds Teatret i at planlægge næste sæson med repertoire, valg af skuespillere, design af scenografi og produktion af kostumer.

LÆS OGSÅ: Video får folk til at gå amok: ‘Vild med dans’-babe lagt for had

Nu har katastrofen ramt det populære teater, og lussingen svider stadig på Steen Stig Lommer, der ikke lægger skjul på sin frustration.

– Vi ved slet ikke endnu, hvad vi skal gøre. Noget gør vi, men vi ved faktisk ikke hvad. Vi prøver selvfølgelig at planlægge, vi skriver ansøgninger og tænker over, hvad vi skal til næste sommer, hvilke skuespillere vi skal bruge osv. Den dagligdag er jo ikke forandret. Og så bruger jeg jo tid på at tænke på, hvad fanden vi gør.