Så fik jeg endelig tid til at sidde ned og skrive. Har haft en baby, der har været liiidt mere krævende end normalt og heller ikke helt har villet sove, når han skulle. Jeg tror slet ikke, man kan sætte sig ind i, hvor hårdt og sindssygt frustrerende det er, når et barn græder eller skriger, før man selv er blevet forælder. Jeg elsker Leo over alt på jorden, og tit kan jeg slet ikke finde ud af, hvordan jeg skal udtrykke al min kærlighed til ham – men der er eddermame også øjeblikke, hvor jeg har lyst til at kaste ham langt væk og råbe og skrige. Jeg håber, det ændrer sig en smule, når han begynder at kunne kommunikere med ord og sige, hvad der plager ham, så jeg ikke skal lege gætteleg.
LÆS OGSÅ: Stine Kronborg: Hvem er faren?
Jeg ser mig selv som en okay god mor med stort overskud, men uanset hvor godt jeg prøver at gøre det, så græder børn altså bare i tide og utide. Nogle gange er det virkelig også totalt uden grund, skal lige siges til dem, der kigger skævt til andre forældre. En af mine Facebook-veninder (uden børn) har gentagne gange ytret sig om, hvor meget danske forældre råber og børn skriger og græder i forhold til i Japan – og at hun for eksempel slet ikke forstod, hvorfor man skulle tage trætte børn med ud at købe ind. Jeg skal ikke lege kloge-Åge på Japan, selvom jeg har boet der i tre måneder, men jeg ved da fra min erfaring med Østen, at børn i højere grad end Danmark bliver passet af bedsteforældre eller barnepiger, og at børn slet ikke kommer særlig meget med ud – og så er det da klart, at man ikke høre dem. Købes ind det skal der sgu, så de kære børn kan få noget mad, inden de skal i seng, og døgnets få timer er gået alt for stærkt endnu en gang.
Nu har jeg jo lige været et smut i USA, og det er faktisk enormt tydeligt, når man kommer tilbage, hvor gode mange danskere er til at dømme andre på få sekunder (og nej, det er ikke et kompliment). For eksempel når nogle folk kommer ind i butikken og ser mig med Leo på hoften, bliver der straks spurgt: ”Er det ikke hårdt at gå sådan med ham en hel dag?” Come on, som om jeg gør det? Jeg kan jo ikke engang lave en smoothie med ham på hoften, og hvis personen var kommet et par minutter før, havde Leo enten kravlet rundt på gulvet og leget, sovet i barnevognen, siddet og spist mad eller var blevet ammet i bæreselen.
Skulle vi danskere ikke prøve at sprede positive energier i stedet for at drage forhastede konklusioner om, hvordan vi er som forældre?
LÆS OGSÅ: Stine Kronborg: UPS! Mine bryster faldt ud på scenen
Jeg tror dog godt, jeg ved, hvorfor jeg har kæmpet lidt med Leo. Ud over at der stadig er tænder på vej, der driller, har jeg nu fundet ud af, at sådan nogle små skabninger også får jetlag. De sidste dage i Las Vegas var fantastiske i forhold til de første par dage, og det har næsten taget en hel uge at komme ind i normal rytme igen, efter vi er kommet hjem. Derudover har han nu også prøvet at være lidt alene i vuggestuen. Han klarede det fint, men hans reaktion er ret voldsom, når vi kommer hjem, og han er tydeligt bange for, at jeg går min vej. Lille pus. Så jeg vil stadig bide hovedet af folk, der skal komme med ”det er godt for Leo”-kommentarer, eller spørger ”skal han ikke i vuggestue,” imens de ser på en baby, der tydeligvis trives med at være med mor på arbejde. Igen: der er kun 24 timer i døgnet, og vuggestuen lukker, inden jeg lukker min café, så ja, han kommer altså til at være der.
Jeg gjorde en anden sjov observation på min tur. Jeg har fundet ud af, at hvide mennesker ofte tror, at Leo er en pige, men at de sorte straks kunne se, at han var en dreng. Det er ikke noget, der bare er sket en enkelt gang, men jeg lagde for alvor mærke til det, nu hvor jeg var i et land med flere af ”Leo’s slags.” Hvorfor det forholder sig sådan, har jeg dog ikke helt fundet ud af, andet end at de siger, det er fordi, han er så smuk… Tak skal I ha’! Jeg fandt også ud af, at nogle sorte faktisk var misundelige på Leo… Det gælder nok egentlig også mange hvide, når det kommer til stykket. Han har det gode hår og den gode hud, blev der sagt. Og ja, det må sgu være en kæmpe udfordring at have sådan noget helt crunchy afrohår, modsat Leos som er blødere.
LÆS OGSÅ: Stine Kronborg trænger til frirum: Er jeg en dårlig mor?
På trods af at det er blødt, kæmper jeg dog en del med Leos hår, og jeg har været tæt på selv at klippe ham, men har ikke turdet. Det er super svært at redde igennem, og han hader det. Jeg har måttet ty til at bruge noget af min balsam for at have en chance for at rede det igennem. Jeg har ikke har kunnet finde nogen balsam til baby – købte sådan en børnebalsam-spray, men den hjælper overhovedet ikke på hans hår. Balsam og kokosolie er det eneste, der indtil videre hjælper. Jeg havde håbet på at gro en mikrofonmanke på ham, men hans hår er slidt af midt på nakken. Så det ser helt tosset ud lige nu, fordi der er længde på det lige nedenunder og så en filt-kage lige ovenover det slidte. Jeg må nok snart finde en professionel til at ordne hans hår, inden jeg selv griber en saks.
Der var så mange ting, jeg ikke kunne sætte mig ind i, før jeg blev forælder, men jeg forsøgte egentlig heller ikke at gøre mig klog på det. Det var nok lidt det, der irriterede mig ved min venindes opslag. Jeg kan nu sagtens forstå råb, skrig og gråd, så andre forældre vil få et kærligt smil fra mig, når de står midt i det. Leo virker dog heldigvis som sig selv igen, selvom der er lidt snotnæse på vej. Sådan er det vist, når man begynder i vuggestue.
LÆS OGSÅ: Ung mor afslører: Aborterede efter slag i maven
LÆS OGSÅ: Stine Kronborg indrømmer: Jeg drak alkohol hver dag
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.
