Til bords med Julie Berthelsen: Spæk og hvalhud er jo en ret underlig spise
Sangerinden skal ikke nyde noget af at spise hest, frølår og insekter.
Hvad er din livret?
– Jeg elsker mad og madlavning og har derfor flere livretter. Men jeg må vælge den mere eksotiske af dem og sige rensdyrsteg!
Hvad nægter du at spise?
– Hest, frølår og insekter. Det er bare ikke mig.
Hvad er din barndoms bedste ret?
– I minderne er det de gange, vi fiksede torsk og lige efter kogte fisken i gryde over bål inde på land, hvor vi bare hældte det over en stor sten og sad omkring og spiste. Det er en ret gammel grønlandsk måde at spise frisk fanget torsk på, og det er efterhånden lang tid siden, jeg sidst fik det.
Hvad er det mærkeligste, du har spist?
– Set med danske øjne er spæk og hvalhud jo en ret underlig spise – og det gør jeg så ofte, jeg kan. Men jeg synes egentlig også, at østers og snegle er mærkelig spise. Forleden eksperimenterede vi med stegt flæsk-vafler i radioen. Det var både godt og underligt på samme tid.
Hvad ville du servere, hvis Dronningen kom til middag?
– Jeg ville servere min yndlings fiskesuppe med grønlandsk hellefisk og helleflynder. Bagefter ville jeg servere rensdyrmørbrad og til dessert en trifli med grønlandske sortebær og blåbær pyntet med blå klokkeblomster.
LÆS OGSÅ: Til bords med Puk Elgaard: Jeg har spist mange mærkelige ting
LÆS OGSÅ: Til bords med Lene Beier: Jeg er vild med “jyske cupcakes”
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.