Den første danske 'Prince charming' fra discovery+ programmet af samme navn er tidligere kæreste med Johannes Nymark. Efter bruddet mellem Silas Holst og Johannes i december 2017, fandt Jonas og Johannes sammen.
- Vi mødtes i byen, fortæller Jonas til Realityportalen.
Johannes er Jonas' første og eneste kæreste - indtil videre. De var sammen et halvt år, men så sluttede det
- Grunden til, vi gik fra hinanden, var, at det var bedre bare at være venner. Det var vi enige om, og vi er stadig venner. Vi har det megagodt med hinanden, og han synes, det er sjovt, jeg er med i det her, fortæller Jonas fortsat.
Dansk Melodi Grand Prix 2018, Gigantium i Ålborg. Jonas Løvik og Johannes Nymark (Foto: Niels Henrik Dam)
I programmet 'Prince Charming' skal Jonas date 12 singlefyre i håb om at finde kærligheden. Kærligheden har ekskæresten Johannes Nymark fundet, han er nemlig sammen med Jeppe Christoffersen, som han blev kærester med efter Jonas.
- Jeg snakker både med Johannes, og jeg kender også hans kæreste Jeppe, så de hepper på mig, fortæller Jonas.