Linse Kessler lod sig karseklippe i den seneste sæson af 'Familien fra bryggen' i et forsøg på at overraske Geggo, så hun gik i fødsel. Senere har hun farvet det blond, hvilket hun fik mange komplimenter på - blandt andet sagde Linses følgere, at hun lignede Gitte Stallone.
- Det er en kompliment. Hun var jo mit store idol, og det er hun stadig, fortalte Linse til Realityportalen, da vi mødte hende til lanceringen af Linses nye parfume 'Alba'.
Foruden at gøre et forsøg på at sætte Geggos fødsels i gang med et chok, så var der også en anden grund til, at Linse klippede sit hår helt kort.
- Jeg havde lyst til ikke at kunne gemme min pande. Når det er så kort, så går det ikke, at jeg tænker "åh nej, min høje pande", så bliver jeg nødt til at leve med den, og jeg elsker den meget mere nu, end jeg gjorde før. Før, når jeg gik i modvind, så vendte jeg mig om og gik baglæns. Og hvis nogen skulle tage billeder, så blev det aldrig i modvind, fortæller Linse til Realityportalen og fortsætter:
Annonse
- Jeg har ikke fortrudt, at jeg klippede det kort, men jeg gør det ikke igen.