Myteknuseren: Er det spild af tid at strække ud?

Hele debatten omkring udstrækning begyndte i 1996, da fysioterapeuten Peter Magnusson præsenterede sin forskning, der viste, at det ikke havde en decideret effekt på musklerne eller senevævet at strække ud, som man hidtil havde troet.
Opfattelsen blev herefter, at udstrækning var overflødig. Men det er nu ikke helt rigtigt. Det afhænger i høj grad af hvilken sport, du dyrker, og hvad du ønsker at opnå med din udstrækning.

Ifølge professor og overlæge, Bente Klarlund Pedersen, er det egentlig ganske simpelt.

- Man strækker senerne og bliver dermed mere smidig. Men man forebygger ikke muskelømhed, siger hun til ALTfordamerne.dk.

Den ømhed, som mange oplever dagen efter en rask løbetur eller en tur i fitnesscenteret kaldes for DOMS - Delayed Onset Muscle Soreness, og den bliver altså ikke mindre af, at du eksempelvis humper rundt som Snøvsen på ét ben, mens du krammer din fod bag om bagdelen. Hverken før eller efter.

For smidigheden
Christina Bølling, sundhedsredaktør på ALT for damerne, fortæller, at selvom udstrækning altså ikke har en dokumenteret effekt på ømheden, stadig godt kan have sin berettigelse, hvis den der udfører det, synes det er behageligt.

- Det kan virke udspændende på musklerne, og det kan være godt, siger hun.

Fordi det forbedrer smidigheden, kan det indenfor visse sportsgrene være berettiget at bruge meget tid med udstrækning. Eksempelvis vil det som balletdanser være fatalt ikke at strække ud. Så klø på, hvis du drømmer om at danse rollen som svane på Det Kongelige Teater.
Også udøvere af sportsgrene som håndbold og kampsport vil have gavn af en øget smidighed, fordi de ofte kommer ud i yderstillinger og hurtigt skal skifte stilling. Men i disse tilfælde handler det altså om smidighed og ikke ømhed i dagene efter, og indenfor visse discipliner kan en øget smidighed faktisk være en skidt ting.

Ifølge Bente Klarlund Pedersen har det en dårlig effekt på det, vi kalder løbeøkonomien - desto smidigere en løber er, desto mere energi skal vedkommende bruge på at løbe, fordi smidige led giver flere bevægelser fremfor mere præcise. Desuden kan det øge risikoen for skader, forklarer hun.

Konklusionen er derfor ikke entydig, og mange eksperter peger på, at du kun skal strække ud, hvis det giver dig en god følelse at gøre det, og ikke for at lindre muskelømheden efter en god løbetur eller et træningspas. Det vil ikke gøre nogen fysisk forskel, og er musklerne for alvor blevet banket igennem, kan det være mere gavnligt, at lade dem restituere.

Mindre øm med rette kost
Til gengæld er der andre områder, du kan sætte ind på, hvis du vil forsøge at mindske ømheden dagen derpå.

- Det, der egentlig har en betydning for, hvor øm du bliver næste dag, er væskebalancen og hvad du spiser, siger Christina Bølling og forklarer:

- I 45 minutter efter du har trænet har vi det, der kaldes "window of opportunity", hvor kroppen er ekstremt modtagelig overfor fødevarer. Her er det en god idé at spise magre mejeriprodukter som eksempelvis skyr med et højt proteinindhold, siger hun.

Husk også at drikke rigeligt med vand efter løbeturen. Så giver du din krop bedst mulige betingelser for at restituere.

DOM: Det kan forbedre din smidighed at strække ud, men det gør ikke noget for muskelømhed efter træningen. Her skal du derimod se på kost for at mindske ømheden.