-
Janni Ree og Jeppe Stokholm fejrer og nyder kærligheden – men én ting mangler
-
Midt i bogsuccesen: Janni Ree udsat for tyveri
-
Sådan holder Janni og Jeppe sig i form: "Dem, der boller sammen, holder sammen"
-
Peter Asschenfeldt fylder 70 år: Pension og flytning i sigte
-
Janni Ree afslører stor nyhed
-
Janni Ree taler ud: Han var alkoholiker
-
Janni Ree skriver ny bog om mænd: Adskiller sig fra tidligere bøger
-
Janni Ree i ny stor satsning
-
SE VIDEOEN: Janni Ree skræmt fra vid og sans
-
Janni ramt af alvorlig sygdom: Hoster blod op
-
Nu sker det endelig: Janni og Karsten sammen igen
-
Mere på vej: Linse vender tilbage til krimiuniverset
Johnny Madsens kæreste frifundet i voldssag
Rosita Jørgensen var tiltalt for at have sparket Madsens manager
En enig domsmandsret frifandt tirsdag Rosita Jørgensen, 54, i tiltalen for at have sparket Johnny Madsens manager, Jeanett Exner, 55, under en fest i musikerens have på Fanø sidste sommer.
Ifølge anklageskriftet skulle hun have sparket Exner i hovedet, da hun gik ind i Johnny Madsens private hjem ved 21-tiden om aftenen den 11. august sidste år for at benytte toilettet.
Jeanett Exner påstod, at Rosita Jørgensen havde flået døren til toilettet op og kaldt hende "fede kælling" og sparket hende i hovedet, da hun på vej fra huset tilbage i haven, hvor et tv-hold i øvrigt var ved at optage Johnny Madsens realityshow, "Ja for Fanø", som Exner også medvirker i.
Ved retssagen i sidste uge, bekræftede Rosita Jørgensen, at hun og Exner ikke kan udstå hinanden, men afviste at have begået vold.
Under sin forklaring demonstrerede Jeanett Exner ellers hvordan Rosita Jørgensen på trappen foran Johnny Madsens hus havde givet hende et "karatespark" i ansigtet, så blodet flød.
Johnny Madsen, 69, overværede ikke episoden, da han på det tidspunkt sad plakatfuld i det telt, Exner havde fået stillet op i hans have til tv-optagelserne.
I dommen anføres det ifølge JydskeVestkysten, at de politifolk, der samme aften kom for at optage rapport i forbindelse med voldsanmeldelsen, ikke kunne konstatere synlige skader på Jeanett Exner, og et foto, der blev taget på anmeldelsestidspunktet, heller ikke viser spor efter vold.
Desuden fandt domsmandsretten, at oplysningen i lægejournalen om "antydningsvis hævelse over højre kindben" er af så vag karakter, at den ikke kan tillægges bevismæssig betydning.
- Jeg er lettet, men jeg havde ventet det. Jeg har ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt, sagde Rosita Jørgensen efter frifindelsen til Ekstra Bladet.