-
Janni Ree og Jeppe Stokholm fejrer og nyder kærligheden – men én ting mangler
-
Midt i bogsuccesen: Janni Ree udsat for tyveri
-
Sådan holder Janni og Jeppe sig i form: "Dem, der boller sammen, holder sammen"
-
Peter Asschenfeldt fylder 70 år: Pension og flytning i sigte
-
Janni Ree afslører stor nyhed
-
Janni Ree taler ud: Han var alkoholiker
-
Janni Ree skriver ny bog om mænd: Adskiller sig fra tidligere bøger
-
Janni Ree i ny stor satsning
-
SE VIDEOEN: Janni Ree skræmt fra vid og sans
-
Janni ramt af alvorlig sygdom: Hoster blod op
-
Nu sker det endelig: Janni og Karsten sammen igen
-
Mere på vej: Linse vender tilbage til krimiuniverset
Svært ved at date: Rasmus fik hjælp af sine forældre
'Kærlighed hvor kragerne vender'-deltageren fik hjælp af sine forældre, inden han skulle på date løs i programmet.
At hive far-jokes ud af ærmet er ingen sag for Rasmus Bruun, men når det kommer til scorereplikker, scoretricks eller blot simple spørgsmål til det modsatte køn, er det straks værre.
LÆS OGSÅ: 'Kærlighed hvor kragerne vender'-Tobias snydt på Tinder
Derfor bad Rasmus også sine forældre om hjælp, inden han skulle på speeddate i 'Kærlighed hvor kragerne vender'.
- Tre minutter er jo utroligt kort tid til at lære et andet menneske at kende. Derfor snakkede jeg med mine forældre om, hvordan jeg kunne få mest muligt ud af samtalen. De hjalp mig med at finde på 10-15 spørgsmål, som jeg kunne spørge pigerne om på vores speeddate, fortæller Rasmus og uddyber:
- Vi fandt både på nogle dybe spørgsmål, som gav pigerne mulighed for at fortælle noget dybere om dem selv, men vi fandt også på mere sjove spørgsmål, som kunne give pigerne mulighed for at vise noget humor.
Spørgsmålene skrev Rasmus ned i en notesbog, som han havde med under daten.
- Så kunne jeg sidde og skæve til spørgsmålene, hvis der blev akavet stilhed, lyder det.
Ikke sket før
Selvom det føltes helt naturligt for Rasmus at få hjælp af sine forældre til sine dates i 'Kærlighed hvor kragerne vender', er det dog ikke noget, som han har fået før.
- Jeg har aldrig rigtigt snakket så meget med dem om det, mest fordi der ikke har været så meget datingliv, lyder det.
LÆS OGSÅ: Geggo og Cengiz om forældrerollen: Anderledes opdragelse
Spørgsmålene fungerede dog godt, og Rasmus vil derfor ikke udelukke, at han i fremtiden igen vil spørge sine forældre til råds.