- Der er jo en grund til, at man flygter
fra verden med så mange stimulanser. Det er, fordi jeg ikke bryder mig om at
være.
LÆS OGSÅ: Lise Vandborg reagerer på beskyldninger om svindel
Det fortæller Camilla efter hendes deltagelse i 'Alene i Vildmarken'. Camilla er nu en af de tre sidste deltagere i programmet, og hendes solotur i vildmarken har givet hende et helt særligt indblik: nemlig, at verden er fattig på kærlighed.
Artiklen fortsætter under videoen.
- Jeg synes faktisk, at vi nogle gange er lidt hårde ved hinanden og ved
verden, jorden, dyrene og planterne og ved alt det levende. Det gør lidt ondt i
mig, for det handler jo også om, hvordan jeg behandler mig selv. Det er ikke
særlig kærligt. Vi har alt, hvad vi har brug for. Vi har tag over hovedet og
mad på bordet, men vi er bare ikke særligt glade, siger Camilla og fortsætter:
- Jeg savner at være sammen med flere
mennesker. Sådan rigtigt mærke mennesker. Det gør jeg ikke gennem en skærm. Især, fordi der ikke er særligt mange, der tør ikke at lægge filtre på sig selv.
Enten via filtre på Instagram eller et filter, der siger ”Det her, det snakker
jeg ikke om, fordi så virker jeg svag”. Jeg savner at mærke levende og
ægte mennesker.
LÆS OGSÅ: Chief 1 efter vennernes tragedie: 'Det er virkelig hårdt'
Ifølge Camilla glemmer vi ofte, når vi spejler os i andre, at vi selv er gode nok. Det er særligt tilfældet, når det billede, vi spejler os i, ikke er virkeligt, men redigeret.
- Når vi hele tiden ser det
perfekte og ser den der polerede overflade, så er det også det, vi spejler os
i. Og når vi spejler os i den polerede overflade og så kigger indad, så opdager
vi ”Jeg er jo ikke så poleret. Jeg er jo helt forkert. Ej, hvor er jeg dårlig.
Hvor er jeg grim.” Så har vi lige pludselig mindreværdskomplekser. Så har vi et
helt samfund, der er fyldt med mindreværd. Det er ærgerligt, når alle er så
magiske.
LÆS OGSÅ: DR-kendis jubler: Vi gjorde det!
I næste uge får vi at se, om det bliver Camilla, der løber med sejren i den syvende sæson af 'Alene i vildmarken'.