- Det kom bag på mig. Det er noget, jeg har gået og drømt om, siden jeg var helt lille, og lige pludselig var jeg vinder. Det har været helt fantastisk og surrealistisk at være med. Jeg har ikke helt kunne forstå det, og det kan jeg stadig ikke helt, fortæller den unge mesterbager til HER&NU/Realityportalen.
Men 'Bagedyst'-eventyret slutter slet ikke her. Mathildes fremtid står nemlig i kagens tegn.
- Jeg ved ikke helt, hvad jeg vil bruge det til, men jeg kunne godt tænke mig at bruge det, når jeg skal have en karriere på et tidspunkt, fortæller Mathilde, der har placeret sit vindertrofæ i vindueskarmen, så hun kan sige godnat til det hver aften.
Og hvis det står til Mathilde, så er det slet ikke sidste gang, at vi får hende at se på skærmen med mel på hænderne.
- Jeg kunne 100% godt tænke mig at være med i 'Den store bagedyst'. Allerede da vi var færdige med de første optagelser, kom jeg hjem og tænkte, at når jeg er færdig med det her, så skal jeg være med i 'Den store bagedyst', for jeg har slet ikke fået nok overhovedet, forklarer Mathilde, der er inspireret af Tilde Munkholm fra sæson 10:
- Hendes kagestil er super flot, og hun elsker også lyserød ligesom mig.
'Bagedyst'-eventyret har dog ikke kun udviklet Mathildes bageevner. Hun har i den grad også udviklet sig personligt.
- Jeg har lært noget om mig selv af at være med i programmet. Jeg er blevet mere selvsikker og har fået en masse kampgejst og en tro på mig selv, jeg ikke havde før, fortæller Mathilde, der ofte bliver genkendt på gaden.
Vinder af 'Den store juniorbagedyst' 2023, Mathilde.DR
Men udover hjælp fra alverdens bageredskaber så har Mathilde også fået stor hjælp hjemmefra.
- De har hjulpet mig, når jeg har været fuldstændig nede over en kage eller hvis jeg slet ikke har kunne overskue noget som helst. Men de har selvfølgelig også bakket op, når det er gået godt, og de har været med hele vejen.
En sejr i 'Den store juniorbagedyst' er dog ikke gratis. Den har nemlig krævet en del af Mathilde og hendes familie.
- Mine forældre er stolte, men det har været hårdt for os alle sammen. Det har krævet meget tid og arbejde, lyder det fra Mathilde, og hendes mor supplerer med et grin:
Selvom de unge juniorbagere alle kæmpede om den samme titel, så er de ganske tætte privat og ses fra tid til anden.
Annonse
- De andre deltagere og jeg har mødtes fem gange siden optagelserne, og så snakker vi sammen over Snapchat hver eneste dag, og så skal vi mødes hos Josefine om et par uger, afslutter Mathilde.