6 gyldne råd til at overleve eksamensræset

”I’m losing my balls,” siger min kusine Eva til mig, idet jeg kommer hjem fra job en eftermiddag. Vi bor sammen, og hun er midt i et af årets flere eksamensperioder.

Jeg sætter mine ting i køkkenalrummet og observerer, hvordan hun går et par gange rundt om sig selv, inden hun i sin uldtrøje, joggingbukser og sutsko går ud på altanen. Her taler hun højt med sig selv om, hvad hun nu skal nå, mens hun ryger en cigaret meget hurtigt.

Min kusine er ramt af det uoverskuelige eksamenspres ligesom de fleste andre danske studerende netop nu.

Det samme er en del andre studerende for tiden; de fleste kender nok til at logge på Facebook hvert syvende minut, tømme hjemmet for snacks eller parre enlige sokker, selvom man burde læse eller tænke.

Vi har identificeret de 6 største forhindringer for, at du får en god eksamen – og hvordan du overkommer dem.

1. Overblik
”Brug tid på at lave en plan som det første. Så ved du, hvad du skal igennem, og på den måde bruger du lidt tid på at skabe struktur og overblik, det kan spare dig tid i sidste ende,” siger Camilla Karmark, som til daglig er psykolog hos Lind og Karmark Psykologpraksis.

På universitetet er der typisk nogle fag, der er bestået/ikke bestået og nogle, der gives karakterer i. Det handler om at finde ud af, hvad der er vigtigst for en og starte der. Alt behøver ikke at gøres lige grundigt.

Selv ved kreative fag, der ikke har et stort pensum men for eksempel kræver ideer, opsætning, cases, roller eller lignende, så er det en god ide at lægge en plan for, hvad der skal til for, at man når sit mål.

Det samme råder Joan Husted studerende til på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvor hun er studievejleder.

”Uanset om man skal overskue at læse op på pensum eller en opgave, der skal laves over tre uger eller to måneder, så skal man lave en dagsplan, ugeplan, månedsplan, hvor man planlægger baglæns – hvornår er der deadline? Og så skal man husker at lægge pauser ind,” siger hun.

”Man får ikke nødvendigvis mere tid, men man får bedre tid af at holde pauser.”

2. Overspringshandlinger
Nogle går i gang med at lægge træningsplaner og bucket-lists til livet efter eksamen, og andre går i bad tre gange om dagen. Alle laver overspringshandlinger.

Og det er helt klassisk, hvis opgaven virker uoverskuelig, siger Camilla Karmark. Det sætter nemlig meget store krav til selvdisciplinen at komme igennem både pensum og større skriftlige opgaver.

”Men problemet med overspringshandlinger er, at du får dårlig samvittighed, fordi du godt ved, du ikke må lave dem. Så får hovedet ikke pause, og det gør, at du hverken slapper af eller får lavet noget,” siger hun.

Samtidig slår Camilla Karmark ligesom Joan Husted Husfast, at det er vigtigt, at man tillader sig selv at få skuldrene ned.

Hun oplever blandt andet at nogle studerende begynder at lave mange overspringshandlinger, når de skal træffe en beslutning. Her er det vigtigt at huske på, at der ikke findes en 100 procent rigtig beslutning, og det handler om at tillade sig selv at træffe en og så stå ved det.

3. Nervøsitet
Du ligger i din seng og skal falde i søvn, men du laver alt andet end at sove. Det kan du nemlig ikke, for dit hoved er et tankemylder, og hjertet banker hurtigt. Du føler ikke, du har tid til at skulle sove.

Selvom det er ubehageligt, skal du give dig selv lov til at være nervøs.

”Man skal præstere, vurderes og have et præcist stempel i form af en karakter. Det er bare et tarveligt koncept,” siger Camilla Karmark.

Men man skal igennem eksamen, og der er måder, man kan mindske nervøsiteten, selvom det er nemmere sagt end gjort.

”Hvis man tænker, det eneste der duer er et 12-talv, så har man sat barren så højt, at man fejler, hvis man får mindre end tolv. Det handler om at finde ud af sine succeskriterier. 12-tallet er fedt, men prøv at tænke i andre måder, hvor ting alligevel kan lykkes,” siger hun.

Hvis du har svært ved at sove, er det en god ide at få hjernens aktivitet ned, før du lægger dig i sengen.

Både Joan Husted og Camilla Karmark anbefaler, at du lægger skolearbejdet væk, ser fjernsyn, læser en bog, udmatter kroppen med motion eller tyr til mindfulness, der tillader kroppen at slappe af og tankerne at vandre.

”Man skal huske at lave ting, der lader en op. Det er ikke meningen, at man skal sidde og arbejde tolv timer i døgnet i flere uger. Det er der måske nogen der kan, men min erfaring er, at mange studerende brænder sammen på det,” siger Joan Husted.

4. Humøret
Humøret svinger under eksamensperioder, men for at det ikke går helt ned, er det vigtigt, man husker at lave andre ting end at læse til eksamen, siger Camilla Karmark. Også i de perioder, hvor man er nødt til at studere lørdag og søndag.

Det dulmer både nervøsiteten og vores selvbillede.

Hun fremhæver, at humøret er skabt af vores følelser. Så det handler meget om, hvordan vi tænker og for at holde overskuddet oppe. Om det så er ved at gå en tur, dyrke motion, tale i telefon, være sammen med nogle venner, se en serie eller 9gagge.

”Det handler om at anerkende de følelser, man sidder med. Hvordan kan man få de dårlige følelser til at fylde mindre? Det handler om at få forventningerne ned og komme ned i gear, hvor verden ikke bryder sammen, hvilket det godt kan føles som om i de mest stressede perioder.”

Joan Husted siger, man skal passe på sin krop, fordi dårlig kost og for lidt søvn gør en mere ustabil, end man ellers ville være til trods for, at man er i en presset periode.

Samtidig slår Camilla Karmark dog et slag for, at man må være lidt overbærende med sig selv. Hvis man gerne vil have slik og løbe mindre, så går det nok, siger hun.

5. Selvkritik
”Jeg tror de fleste kender til at have en papegøje et sted i hovedet, der banker løs med, at det her er du ikke god nok til, eller det her kunne du gøre endnu bedre,” siger studievejleder Joan Husted.

Den her stemme skal man prøve at få frem i lyset og så undersøge, om det her er rigtigt: Fordi jeg er dumpet en gang, kommer det så til at ske igen? Fordi man ikke kunne planlægge sin tid, betyder det så, jeg heller ikke kan det den her gang?

”Det skete tidligere, og derfor er det netop nogle erfaringer, som studerende kan trække på, de ikke havde tidligere,” siger hun.

De gamle spøgelser skal ud af skabet og ikke gemmes væk. Hvad har du haft af succesoplevelser?

”Mange har en tendens til ikke at samle på succeser. Det føles kunstigt. Men det er altså vigtigt, man bevidst dyrker det, der er gået godt, ” siger Joan Husted.

Forestil dig, det er en playliste, hvor den samme sang spiller igen og igen. Den gør dig i et bestemt humør, du egentlig ikke gider at være i, og så handler det om at prøve at skifte nummer, siger hun. Det der så er svært er, at der ingen mute-knap er, så det handler enormt meget om at være bevidst om sig selv og sine papegøjer.

6. Tidspres
Både studievejlederen og psykologen siger, at presset i eksamensperioder også er godt for dig. Det skaber energi i kroppen, når man skal op og præstere. Og det ville være mærkeligt, hvis du var helt ligeglad.

Men selvom der er en masse råd om, at du skal huske at koble af, lave noget, du plejer at holde af og få det godt af, så kan det være sværere sagt end gjort. Eksamen ligger som regel altid et sted i baghovedet.

”Det er klart, det rumsterer i baghovedet mere eller mindre hele tiden, det tror jeg bare, man må acceptere. Det handler ikke kun om at være ung og studerende, det gælder også, når man tager efteruddannelse. Så handler det bare om at finde de rum, hvor man lader lidt op, om det så er når man er nede at træne, sammen med sin kæreste eller ser serier,” siger Joan Husted.

Det stopper en dag
Min kusine bruger meget tid med ark og uldtrøjer, overbliksplaner, overspring, dårlig søvn og selvbebrejdende tanker. Men det arter sig i sidste ende; når hun er kommet hjem fra eksamen det år, vi har boet sammen, så er det gået godt.

”I just wanna show off my work effort. I get so fucking exited, when I finally get all the shit right,” siger hun.