Hanne Boel: Det misunder jeg mænd

Har du en tilbagevendende drøm?
– Mine tilbagevendende drømme har skiftet gennem årene. Engang var det noget med at løbe meget stærkt fra nogen eller noget. Senere var det en tilbagevendende drøm om ikke at have færdiggjort dele af min uddannelse, selvom jeg havde. Som om jeg ventede på, at nogen afdækkede mit snyd. Der har aldrig været snyd inde i billedet, men jeg tror, drømmen læner sig op af en typisk angst for ikke at slå til. For at blive afsløret som ”ingenting”. En mangel på ordentligt selvværd.  

Hvad er det vigtigste, du har lært af din far?
– Det vigtigste, min far har givet mig, er kærligheden til musik. Blandt andet at lytte til klassisk musik. Men også at se naturen omkring mig og lægge mærke til de små ting. At kunne kende forskel på træer og planter. Og et menneskesyn, der favoriserer de svage, når det er nødvendigt.   

Hvad bør enhver kvinde have opnået, inden hun dør?
– Well, well. Alle bør opnå at få den ro, der kommer af selvrefleksion. At man har fået indsigt i sig selv og har fået tilgivet sig selv for at være den, man har været og er, og at man kan tale åbent om det med andre – både de nærmeste, men også andre, der kan drage nytte af at lytte til ærlige refleksioner.  

Hvad er den vigtigste beslutning, du har taget?
– Der er et par stykker. Da vi som familie rev teltpælene op et par år og flyttede til Italien, fordi vi gerne ville udfordres på hverdag, sprog og kultur – en fantastisk øjenåbner. Da jeg efterfølgende besluttede mig for at søge en stilling som professor på Rytmisk Musikkonservatorium på et tidspunkt, hvor jeg slet ikke havde set den mulighed i øjnene. Og derefter at jeg besluttede mig for at gå ”all in”, da jeg fik stillingen.  

Er der et karaktertræk, du misunder mænd for at besidde?
– Jeg ved ikke helt, om det er generelt for alle mænd, men jeg omgås i alle tilfælde et par stykker, der har en velsignet evne til at bevare proportionerne på plads. Både når det gælder de små bekymringer, men også når der skal tages stilling til nogle af livets større valg.  

Hvad er dit sjoveste minde fra din tid ”on the road”?
– En af de allerførste aftener på en Europaturné for tæt på 20 år siden står klart i min erindring. Vi var på vej ned ad den tyske autostrada i en tourbus, hvor vi kunne sove på øverste etage og sidde nedenunder. Hver mand sin egen køje. Vi stopper på en tankstation over midnat, og da vi drager af sted igen, går de fleste af os til køjs. Et stykke tid efter bliver jeg vækket af min telefon, der ringer. Det er konen til min lydmand, Günther. Hun er blevet vækket hjemme i Danmark af sin mand, der står på tankstationen, vi har forladt – uden telefon, uden penge, uden sko, men med sin tandbørste i hånden. Han kan selvfølgelig ikke huske telefonnumre på nogen i bandet, så han må ringe til sin kone fra tankpasserens telefon. Det er en noget slukøret Günther, vi senere samler op efter at have kørt adskillige kilometer tilbage.

Hvad ville overraske folk mest at vide om dig?
– At jeg ikke har tragtet efter at blive et kendt ansigt eller populær. Musikken plus sammenholdet i et band er det, der driver mig.

Hvad er den største skandale i nyere dansk tid?
– At mit fædreland deltager i krig.

Hvornår synes du, andre mennesker er barnagtige?
– Når de tager sig selv for alvorligt.

LÆS OGSÅ: Rørt Ulla Terkelsen: "Der er dele af verden, hvor det er så forfærdeligt at være kvinde"