Ny podcast: Hvorfor tænker kvinder på alder som tab af skønhed?

Robak: – Det undrer mig, at kvinder på den ene side siger, at livet bliver bedre med alderen, og at de bliver gladere og klogere, og at der så er den her anden side, som handler om tabet af skønhed. Det beskæftiger kvinder sig så meget med, at hvis man kom ude fra rummet og landede på jorden, så ville man tro, at det at blive ældre kun handlede om tabet af skønhed. Omfanget af det er massivt, hvis man kigger på mediebilledet og det, der interesserer kvinder. Det handler meget om det udvortes: Hvordan kan man holde sig ung? Hvordan holder man sig slank? Hvordan kan man farve håret. Det er volumen af det, der undrer mig, for det fylder jo ikke nær så meget for mænd. Hvis jeg farvede mit hår, ville det være patetisk, og i det hele taget er der ikke nær så meget "sådan holder du dig ung" til mænd.

Camilla, handler det at blive ældre om tab af skønhed?
Camilla: – Ja, det handler meget om tab af skønhed, selvfølgelig gør det det. Jeg ved ikke, om man bliver grimmere, men man kommer til at se anderledes ud. Man bliver løsere i kødet og bliver hvidhåret, og jeg tror da, at nogen bliver deprimerede over, at de ikke ser ud, som da de var 25, og har brug for at gå til plastickirurg og få ændret diverse ting. Kunsten er at få det indre med, så det bliver en indre erkendelsesproces af, at ja, der er nogle tab på det ydre, men til gengæld får man flere erfaringer og forhåbentlig en indre ro.

Du har selv ladet dit hår gro helt hvidt...
Camilla: – Ja, det gjorde jeg for et par år siden, fordi jeg syntes, det blev patetisk, at man kunne se, bunden var hvid, og at det skulle farves hver tredje uge. Så tænkte jeg "let's face it"...

Men du kæmpede mod det i mange år?
Camilla: – Ja, det gjorde jeg.

Hvorfor?
Camilla: – Fordi jeg i mange år var ansat på et dameblad og tænkte, at der ikke var nogen grund til ligefrem at prale med, at jeg var meget ældre end min målgruppe. Men min datter overtalte mig og støttede mig i, at det er i orden at være gråhåret. Men når folk siger "nå, du er blevet blondine", så synes jeg, det er lidt krænkende. Enten må de sige "det klæder dig" eller "jeg kunne ikke kende dig", men det er sådan en proces at erkende, at årene er gået. Og jeg synes selv, at jeg er heldig med, at jeg ikke har brug for at få hævet øjenlågene, men det ville jeg få lavet, hvis jeg ikke kunne se ordentligt. Jeg har for længst besluttet, at jeg ikke gider begynde på Botox og Restylane – og at blive skåret i, det har jeg slet ikke mod til. Der er noget patetisk ved, at man kan se på halsen, at den ikke følger med. Nej, det orker jeg ikke, det er et Sisyfosarbejde uden lige. Så hellere leve med sin alder og gøre lidt ud af sig selv. Det kan jeg godt lide, man behøver ikke "let it all hang".

Iben, du er 32, fylder alder overhovedet noget for dig?
Iben: – Ja, jeg tror, at vi meget er styret af, hvad der bliver lagt fokus på i medierne. Jeg bliver for eksempel konfronteret med alder, når jeg er til ansigtsbehandling: Så siger behandleren "så kan du købe den og den øjencreme, så får du ikke furer ved øjnene, for det vil man jo ikke have". Men jeg synes ikke, jeg var en steg som 22-årig. Det kommer jeg ikke til at længes efter. Og når det handler om scoring af mænd, så kan det godt være, det er fordi, jeg ikke er tippet over den magiske grænse endnu, men jeg har simpelthen ikke oplevet, at det skulle være sværere at finde en mand nu, end da jeg var 22.

Camilla: – Du er 32, du har et par år at løbe på...

Iben: – Ja, og der er også mange af mine drengevenner, der siger, at 40 er det nye 30. Der er nogle aldersgrænser, der er rykket opad. Jeg bliver nødt til at stole på, at så længe jeg har noget interessant at gå op i, noget, som er mit, noget, som jeg vil med mit liv, så er jeg en interessant person, og så må det være nok til, at der er nogen, der gerne vil indgå i en relation med mig.

Iben: – Men fordi jeg er single, kan jeg godt nogle gange tænke, at jeg lige skal huske at få prioriteret min tid, så jeg når at finde en mage. Det skal jeg lige nå at have forhandlet hjem, inden det tipper over.

Robak: – Det varer altså længe. 40'erne er de nye 30'ere. Det er selvfølgelig sådan en kliche, man godt kan lide at sige, når man fylder 40, men der er noget om det. Det der med, at ungdommen rykker sig.

Iben, hvornår tænker du den knækker?
Iben: – Jeg tror, at det vil vende der, hvor man fysisk ændrer alder, altså når man går i overgangsalder. Det, tror jeg, vil være forbundet med en identitetskrise eller en sorg at vide, at man ikke længere kan bruge sit sexliv til dét.

Camilla: – Jeg tror, du vil komme til et punkt – og måske har du fem børn til den tid – hvor du vil tænke "godt, så slipper man da for prævention". Jeg har konstateret, at ja, livet er en lang tagen afsked, men det er også goddag til noget nyt. Der er meget vemod ved at blive ældre, men jeg tænker, at man skal tage den ind, for man kan ikke skubbe den væk. Man kommer også til et punkt, hvor det er fint, at ens børn flytter hjemmefra. Da mine flyttede hjemmefra, spurgte folk, om jeg ikke var vemodig, og det var jeg ikke, for jeg havde opdraget to kvikke og selvhjulpne børn, og det føltes naturligt, at de ikke længere skulle bo hjemme hos mor.

Robak: – Jeg tænker det samme som Camilla, for nu er jeg 48, og selv om jeg godt kan få flere børn, så har jeg slet ikke lyst til det. Og jeg ser måbende på dem, der finder en yngre kone og orker at tage et kuld mere. Iben, du tænker sådan, fordi du har et lille barn, og det er så stor en del af din identitet. Jeg tænker, at der er intet i mig, der gider få børn nu – eller ever...

Iben: – Det er også noget med, hvad man knytter sin seksuelle identitet op på. Der er noget i seksuallivet, som er forbundet med, at det kan blive til noget, der er større end en selv.

Robak: – Så du synes, det er mere ophidsende, hvis det er sex med mulighed for forplantning?

Iben: – Ja, det ville jeg umiddelbart sige nu.

Camilla: – Det kan jo også blive det modsatte: At man har en større frihed, fordi man ved, at det ikke ender med et ekstra barn. Det afhænger af, hvor man er i livet.

Camilla: – Men jeg tror, biologi er noget af forklaringen på, hvorfor så mange mænd går efter unge kvinder. Mænd skal ud og sprede deres gener. Det er ikke nogen hemmelighed, at mange mænd – selvfølgelig ikke dig Robak – de vil gerne have ungdom. Mænd skifter en jævnaldrende kone ud med en yngre. De går efter skønhed, og derfor er der mange kvinder, der jager rundt efter at holde på den skønhed, fordi enten vil de gerne holde på deres mand, eller også vil de gerne finde en mand. Pardon my french.

Robak: – Jeg tror, de fleste bliver tiltrukket af folk på deres egen alder. Jeg synes da, at kvinder på min egen alder er superskønne.

Men det er meget normalt at se mænd sammen med yngre kvinder. Robak, du er vært på "Go'morgen Danmark", hvor du sidder sammen med forskellige kvindelige værter, og de er alle sammen 10 år yngre end dig.
Robak: – Ja, det er stereotyperne, en lidt ældre mand med en lidt yngre kvinde. Det andet findes også...

Camilla: – Kan du nævne nogen?

Iben: – Tine Gøtszche!

Camilla: – Ja, hun bliver hele tiden hevet frem...

Iben: – Det er fordi, hun er den eneste.

Camilla: – Ja præcis, jeg blev interviewet om min roman i "Go'morgen Danmark" for halvandet år siden, og værten var sådan "ih, hvor er det interessant med sådan en roman om to kvinder på 60 år". Og jeg sagde, at det var interessant, at jeg sad og blev interviewet af en 30-årig. Hvorfor sidder der ikke en 50-årig?

Iben: – Godt spørgsmål, der må man kigge indad, hvis man er mediechef, og der kan man gøre nok så meget grin med en vis mangfoldighedskonsulent, men jeg tænker faktisk, at der er et stort arbejde at kvotebevidstgøre cheferne.

Camilla: – Ja, jeg vidste, Tine Gøtzche ville blive nævnt – hun skal næsten op på en piedestal, mens det er helt normalt med mandlige værter på hendes alder. Det skal ikke lyde som et surt opstød...

Iben: – Jo, jeg er faktisk lidt sur over det... Det er en af grundene til, at jeg er tryggere ved at lave radio end tv, for jeg kan meget bedre se mig selv værdsat som radiovært end som tv-vært om 15 år.

Robak: – Jeg benægter ikke... Jeg har meget svært ved at komme på kvindelige studieværter over 50 og endnu sværere ved at komme på makkerpar, hvor kvinden er ældst. Jeg vil dog lige nævne Janni og Lasse fra TV2 News. Men ja, selvfølgelig burde der være flere ældre kvinder, og det er min fornemmelse, at der er en ambition om det.

Men hvad skal der til for, at ældre kvinder kommer i højere kurs?
Camilla: – Mænd!

Er det mændene, der bestemmer det?
Camilla: – Ja, jeg bliver ved med at vende tilbage til, at det er biologien, der bestemmer det...

Robak: – Jeg vil bare lige sige, at mine sidste fire chefer altså har været kvinder. På DR er det en kvinde, der er chef, på TV2 er det en kvinde, der er chef, på News er det en kvinde, der er chef, på TV-avisen er det en kvinde, der er chef, så jeg tænker, at der også er nogle kvinder, der sidder på magtfulde stillinger, så man kan ikke bare sige, at det er gamle mænd, der sidder og ansætter unge kvinder.

Iben: – Jeg tænker også, at man altid siger om Ulla Therkelsen, at hun er sej, og så siger man om en anden tv-vært på 25, at hun er lækker. Man kunne jo i det små arbejde med at sige, at hende på 25 er sej, og Ulla Therkelsen er lækker. Hvis man arbejder med ordene i det små.

Her til sidst: Camilla, hvad er den bedste alder?
Camilla: – De forskellige aldre har haft noget godt og noget skidt: Min alder er god nu, fordi jeg selv kan bestemme over min tid, fordi jeg ikke er fastansat. Men til gengæld er der de fysiske ting...

Hvad har været den bedste for dig, Iben?
Iben: – Der har været mange forskellige perioder, men det har ikke så meget med alder at gøre, mere noget med livsafsnit, og hvor man befandt sig mentalt i forhold til ens civilsituation. Lige nu er jeg et sted, hvor jeg ved, hvem jeg er, og nyder det og agerer ud fra, hvad jeg synes er bedst lige nu.

Er det også lige nu, der er den bedste alder for dig, Robak?
Robak: – Jeg har tænkt meget lidt på alder indtil for to-tre år siden, og jeg tror, det var fordi, jeg passerede 45, og jeg kunne se den der 50-års fødselsdag forude. Jeg har ikke krise over det, men jeg tænker da "hvad skal jeg?". Man opnår hele tiden ny indsigt. Så på det mentale plan har jeg den bedste alder lige nu, for jeg er klogere i dag, end jeg var i går, og det er vel sådan set det vigtigste.