Anna har brudt kontakten med en forælder: ”Det er skamfuldt, at jeg ikke kan rumme min egen mor”

”Du skal finde et andet sted at holde juleaften”.

Beskeden tikker ind på Annas telefon en decemberdag i 2016. Nummeret på displayet afslører, at den er fra hendes mor.

De to har haft et hårdt forhold, siden Annas forældre blev skilt, da hun var 12 år gammel, og skænderier og uvenskab er ikke nyt imellem dem. Alligevel slår beskeden benene væk under Anna. På trods af deres konflikter, vil hun ikke fejre jul uden sin mor.

Måske kan Anna bare være med til at spise? Eller gå, efter de har pakket gaver ud?

- Jeg var virkelig et barn, der havde brug for sin mor. Jeg håbede, at hun ville ombestemme sig og sige, at jeg selvfølgelig ikke skulle være alene juleaften, men hun insisterede på, at jeg måtte finde et andet sted at holde det. I dét øjeblik følte jeg, at hun for alvor havde valgt mig fra. Jeg blev virkelig ked af det og følte mig svigtet, fortæller Anna om den december for to år siden, da ALT.dk møder hende i en lejlighed i København.

Læs også: Jeg slog op med min veninde: Kan man basere et venskab på ”sød det meste af tiden”?

SMS’en blev dråben efter mange års uvenskab, og som følge valgte Anna at sige endeligt farvel til sin mor. I dag har de to ikke haft kontakt i to år.

- Jeg sagde til hende, at hvis det var det valg, hun tog, så kunne jeg ikke mere. Hun skulle ikke sende mig noget, og det ville være det sidste opkald. Jeg var sindssygt vred og ked af det, men jeg kunne ikke mere. Jeg kunne mærke, at det ikke bare var slut, men at det skulle være sluttet for lang tid siden. Der var hele tiden et psykisk spil og en usikkerhed, jeg skulle forholde mig til, fortæller hun.

Det har været en stor beslutning for Anna at bryde kontakten til sin mor - men det var den eneste måde, hun følte, at hun kunne komme videre på. Foto: Emma Kleist.

Skamfuldt at bryde med en forælder

Anna er i dag 23 år, og har skrevet sig ind i rækken af danskere, der har afskåret kontakten til et familiemedlem. En undersøgelse fra Gallup viser, at 13 procent af voksne i Danmark har brudt med en forælder, og selvom tallet er forholdsvist højt, så oplever Anna alligevel, at der er et stort tabu forbundet med ikke at tale med sin mor.

- Jeg synes, det er skamfuldt, at jeg ikke kan rumme min egen mor, og at jeg blev nødt til at stoppe kontakten for at kunne leve. Jeg ved, at jeg har en kvinde, der har født mig, men jeg føler ikke, at jeg har en mor. Når mine veninder snakker om deres mor og alle de ting, de laver sammen, så ville jeg ønske, at jeg havde det samme forhold til min mor. Jeg kan bare slet ikke kapere hende, og hun bringer mig ud i nogle yderpositioner, hvor jeg ikke bryder mig om den måde, jeg reagerer på, siger hun og fortsætter:

- Alligevel har jeg sindssygt dårlig samvittighed. Jeg tænker stadig nogle gange, at hvis jeg havde gjort det ene og det andet, havde det måske været anderledes, men jeg har prøvet at give det en chance.  Hun har ikke bare fået én chance, hun har fået 47. Jeg følte, at jeg hele tiden skulle testes og have forsvarsparaderne oppe. For hvis jeg lukkede for meget ind, kunne jeg blive såret igen. Jeg har aldrig følt, at jeg har været noget værd.

Læs også: Kære brevkasse: Jeg er dødtræt af at være mor for min mor

Skammen, som Anna forbinder med bruddet, er ifølge psykolog og ekspert i familiekonflikter Ulla Dyrløv langt fra atypisk for personer, der har brudt med en mor eller far. Tværtimod går den igen hos langt de fleste, hun møder.

- Mange føler, at det er skamfuldt, fordi de har en forælder, der ikke har levet op til det, de burde. Forældre – mange tænker at særligt en mor – burde være en altomfavnende og beskyttende person, og den, der vil gøre alt for sit barn, fortæller hun til ALT.dk og uddyber:

- Selvom det ikke er deres ansvar, tror børn, at det er dem, der er noget galt med. De tager det på sig og tror, at det er dem, der ikke er gode nok, og at det er dem, der ikke er værd at elske og kæmpe for.

Anna har nu levet i halvandet år uden kontakt til sin mor, og det er noget, der fylder i alle aspekter af hendes liv. Foto: Emma Kleist.

Mange års kamp førte til brud

Følelsen af ikke at være noget værd, er noget, der påvirker mange aspekter i Annas liv. Hun har blandt andet haft svært ved at tro på, at hun var god nok til at gennemføre sit studie, og det er svært for hende at åbne op overfor andre mennesker.

- Jeg bliver aldrig okay, men lige siden min barndom har jeg lært at putte et smil på og lade som ingenting. Der er stort set ingen, der kan se på mig, når jeg er ked af det, for jeg har den vildeste facade. Det er den måde, jeg overlever på. For hvis folk skal se det, jeg mangler, så knækker jeg. Det har jeg prøvet, og det skal ikke ske igen. Så bryder det hele sammen, fortæller Anna.

Derfor er det også en stor udfordring for Anna at skulle sætte nye mennesker ind i sin situation. Det er ikke sjældent, at hun møder uforstående mennesker, der ikke forstår, hvordan man kan afskære kontakten til sin mor, og som stiller spørgsmålstegn ved, om hun har kæmpet nok for relationen.

- Men det føler jeg, at jeg har. Det har været undervejs i lang tid, og det er ikke bare fra den ene dag til den anden, at jeg har stoppet kontakten. Jeg har brugt sindssygt meget tid på det og på at tænke, om jeg er god nok. Hun har såret mig så mange gange, at jeg ikke er i stand til at sætte mig ned og have en stille og rolig samtale med hende. Det vil kræve, at jeg endnu engang skal risikere at blive svigtet og såret, og det kan jeg ikke klare igen. Ikke med hende, understreger Anna.

Læs også: Ea Ørum: "Vil man egentlig have en kærlighed, man har kæmpet sig til?"

Selvom Anna føler dårlig samvittighed over at have brudt med sin mor, understreger Ulla Dyrløv, at en brudt familierelation aldrig kan være barnets ansvar. Hun forklarer, at i en relation mellem et barn og dets forælder, er det altid den voksne, der har ansvaret for, at relationen fungerer, som den skal.

- Jeg vil sige helt klart og utvetydigt, at det altid er forældrenes ansvar. Fordi børn netop er børn. Det er dét, der ligger i at være forælder og barn: Forældrene skal beskytte deres børn og passe på dem, forklarer psykologen.

Hun understreger desuden, at det er utænkeligt, at et barn vil bryde med en forælder uden at have gjort, hvad de kunne for at redde relationen.

- Det er det sværeste at gøre overhovedet. Man bryder kun med sine forældre, hvis der er en god grund til det. Så hvis man som forælder oplever, at ens barn bryder med én, skal man tage det meget alvorligt, siger hun.

Der er et tomrum, når man ikke snakker med sin mor. Det fortæller Anna til ALT.dk. Foto: Emma Kleist.

Skaber et tomrum

Selvom Anna i dag er blevet en selvstændig kvinde på 23 og har arbejdet meget med sit selvværd, er det alligevel svært for hende ikke at have en mor i sit liv. Det giver et tomrum, og hun mangler én, hun kan ringe og snakke om løst og fast med. Savnet gnaver også en ekstra gang i maven, når hendes veninder fortæller om alle de ting, de laver med deres mødre.

- Jeg har en mega sorg – som en kærestesorg ganget med en million. Der er dage, hvor jeg vågner op og tænker: ”Jeg vil bare gerne have min mor”. Det er noget, jeg hele tiden ønsker mig, men jeg kan ikke rumme hende.

Derfor tror Anna heller ikke, at hun nogensinde kommer til at have kontakt med sin mor igen. Det vil ikke være muligt for de to at enes, tror hun – selv hvis de fik en psykolog til at hjælpe.

- Jeg savner de 10 procent, hvor vi kunne lave fis og ballade, men de andre 90 procent savner jeg ikke. Når der er mere dårligt end godt i en relation, så er det nok ikke noget, man skal være i, afslutter hun.

Annas historie er udelukkende et udtryk for hendes egen oplevelse af situationen. ALT.dk har været i kontakt med Annas mor, som ikke har ønsket at udtale sig til artiklen.