"Jeg mødte manden i mit liv som 17-årig"

Hvad skal en mand gøre for at gøre indtryk på dig?
– Få mig til at le! Hurtig, skæv humor er en sikker vinder. Og så giver det gode point hos mig, hvis han lytter og er opmærksom på sine omgivelser. Det betyder også at være hjælpsom, holde døren for hende med klapvognen, hjælpe den gamle dame over vejen og blande sig, hvis nogen på gaden er i problemer.

Hvordan skal man værefor at blive din ven?
– Ærlig! Du skal turde vise, hvordan du har det i stedet for at sætte en facade op. Og du skal kunne sige din mening og give mig modspil, ligesom du skal kunne tåle, at jeg gør det samme.

Hvad ville du aldrig give penge for?
– Jeg KAN simpelthen ikke give penge for en juledekoration. Måske fordi jeg er opvokset på landet. Man tager en klump ler, et lys og en hurtig rundtur i haven, så har man en skøn sag til ingen penge. Dekorationer fra butikker er altid så fimsede og døddyre. Jeg har det også stadig svært med at give penge for syltetøj. Syltetøj er noget, man får af mor eller farmor – det er også den eneste, der smager rigtigt.

Hvilken begivenhed har ændret dit liv?
– At jeg som 17-årig stod på gågaden og sang og mødte Michael, som er min mand og den anden halvdel af Hush (parrets band, red.). Man må sige, at vi har været gennem lidt af hvert sammen, og det er lidt flippet at tænke på, at hvis jeg ikke havde stået lige præcis dér, lige præcis dén dag, var intet af det sket. Men sådan er livet selvfølgelig... et stort sammensurium af afgørende tilfældigheder.

Hvad er det bedste ved den alder, du har nu?
– Når jeg kigger mig i spejlet, ligner jeg stadig nogenlunde mit yngre jeg, og jeg kan hoppe og springe og spille fodbold, som jeg lyster. Men alt det indeni er endelig faldet på plads. Der er ikke så meget tvivl, og jeg har ikke trang til at please alt og alle. Det lyder simpelt, men jeg har endelig lært at sige nej, og jeg har lært, at den evne åbner flere døre end den lukker.

Hvornår græd du sidst?
– I går. Jeg var megastresset og forsinket på vej ud ad døren til en aftale, men kunne ikke finde min telefon nogen steder, og så slog jeg hovedet ind i et skab. Piv! Det var vist frustrationstårer, haha. Men jeg græder egentlig vældigt tit. Oftest af glæde, eller hvis jeg bliver rørt af musik. Det har jeg slet ikke noget problem med, det betyder bare, at der er hul igennem til ­følelserne.

Hvad er det vigtigste, du har lært om dig selv?
– At jeg egentlig er ret stærk. At jeg ikke behøver at krybe i flyverskjul, når noget er svært, for jeg kan godt være i det, og jeg kan også godt komme igennem det. Eksempelvis har jeg altid haft en overvældende dødsangst, men jeg har lært, at døden er en naturlig del af livet, og at det er vigtigt, at vi tør være til stede i den. Både for vores næres skyld og for vores egen skyld.

Hvad skal du prøve, inden du dør?
– Jeg vil virkelig gerne opleve Afrika! Helst en større rundrejse til flere forskellige lande. Uden at jeg ved noget som helst om det, for jeg har jo aldrig været der, så tror jeg bare, at det ville være den vildeste rejse for sjæl og sanser, fordi ALT bare er så anderledes end her.

Hvad er det sjoveste kompliment, du har fået?
– "Du har et stykke oregano siddende mellem fortænderne, det ser smaddersødt ud". Jeg tror, ham, der sagde det, var ret forelsket. Det skal man vist være for at få mad mellem tænderne til at bonge ud på nuttethedsfaktoren.