Intervie med skuespiller Julie Agnete Vang
SPONSORERET indhold

"Jeg synes aldrig, at det jeg gør er godt nok"

Skuespiller Julie Agnete Vang om at være genert, om at gå i prinsessekjoler en hel sommer og om at være en følsom hidsigprop.

Af: Kicki Thomsen Foto: Tom Lindboe
09. feb. 2016 | Livsstil | ALT for damerne

Af Michala Rosendahl

Hvilket råd ville du give til dit yngre jeg?
– "Bare rolig, Julie. Du ER smuk, du skal nok få en ­masse søde venner, og du skal nok ­finde kærligheden."

Hvad skulle titlen på din selvbiografi være?
– "Hidsigproppen og følsomheden". Jeg har et stort temperament, men lige så hidsig, som jeg kan blive, lige så ked af det og sensitiv kan jeg være.

LÆS OGSÅ: Astrid Krag: "Jeg skriver med jævne mellemrum min egen nekrolog"

Hvad er det vigtigste, du har lært af dine forældre?
– At penge og materiel velstand ikke er lig med lykke. Jeg er flasket op med vigtigheden af familieliv, fællesskab og solidaritet. Vores hjem var altid fyldt med nabobørn og skolekammerater, både fordi min mor var hjemmegående, og fordi legen, fantasien og samværet var i ­højsædet hos os. Vi måtte male og tegne og lege alle steder, og det er til dato den tryggeste tid i mit liv.

Hvad ville overraske folk mest at vide om dig?
– At jeg er meget genert, meget politisk interesseret og får helt ekstremt dårlig samvittighed, når jeg træder folk over tæerne og derfor undskylder igen og igen og igen.

Hvis du kunne ændre en ting ved dig selv, hvad skulle det så være?
– Så ville jeg gerne være mindre selvkritisk. Jeg synes aldrig, at det, jeg gør, er godt nok. Især i forbindelse med mit ­arbejde irriterer det mig, at jeg skal være så hård ved mig selv, og jeg ville ønske, at jeg nogle ­gange var bedre til bare at nyde mit arbejde og rose mig selv. Jeg kan jo se, at de mennesker, der gør det, oftest har flere ­solskinstimer i deres liv.

Hvad er dit mest mindeværdige barndomsminde?
– Min far var altid på arbejde, da jeg var barn, så jeg så ham nærmest aldrig, men der var en sommer, hvor min mor havde fået en rolle i et teaterstykke, så min far måtte tage fri fra sit job og være ­hjemme hos mig og mine søskende. De uger var magiske. Hver dag ­havde jeg prinsessekjoler på, og vi ­spiste rigtig mange is på stranden, men det bedste var, at ­verdens bedste far ikke skulle på ­arbejde.

Hvad er det mærkeligste, en mand har sagt til dig?
– "Jeg elsker synet af dine havblå øjne." Mine øjne er brune...

Hvad er din største ­hjertesorg?
– At der er så mange mennesker i verden, der ikke rummer og respekterer hinanden, blot fordi de ikke har samme ­seksualitet, hudfarve, tro, køn osv. Jeg har altid været meget interesseret i verdenssituationen og politik generelt, men for tiden tager jeg mig selv i at slukke for fjernsynet, når ­nyhederne er der, blot fordi jeg føler mig så magtesløs og trist med al den uretfærdighed og kulde, der er i verden og i vores eget lille Danmark.

Hvornår føler du dig ­allermest lykkelig?
– Når jeg ser på min kæreste og min datter, når de leger. De ­ligner hinanden så meget og har et helt særligt bånd. Det gør mig så lykkelig.

Hvad skal du nå, inden du dør?
– Jeg vil gerne have besøgt mange flere steder i verden. Og så vil jeg hjælpe mine børn godt igennem barndommen og ­ungdommen, så de kan blive nogle lykkelige og glade voksne mennesker.

Hvor er du om 10 år?
– Der nyder jeg min dejlige familie i en stor lejlighed med altan, og så håber jeg, at jeg stadig er skuespiller, men måske også har snuset lidt til instruktørtjansen og endda været et smut i udlandet for at arbejde. Drømmene er store, men hvorfor ikke sætte barren højt?


LÆS OGSÅ: “Mænd er generelt bedre til bare at hoppe ud i tingene”

LÆS OGSÅ: Pia Olsen Dyhr: Det bør enhver mand vide om kvinder...

LÆS OGSÅ: "Jeg har et mørkt sind, men har altid dyrket det lyse"