"I stedet for at stresse rundt med kronisk dårlig samvittighed, så spørg dig selv om dette"

KLUMME: Det sker meget ofte, at jeg i mit samtalerum støder på dette dilemma: Jeg kan være en god mor, der henter tidligt, bager boller og har overskud til at lege - eller jeg kan være super god til mit arbejde ved at give den gas og arbejde igennem, men jeg kan ikke være begge dele.

Så spidser jeg tit ører og venter på ordet 'samtidigt'... for det er klart, at ingen kan være både tidligt hjemme og sent på arbejde samtidigt, men at være dedikeret til begge områder af livet kan godt lade sig gøre. Hvis du er villig til at være nærværende dér, hvor du er og have fred med, at du skal være skarp på prioriteringerne i hverdagen, så er jeg til gengæld overbevist om, at du godt kan mestre både familie og karriere.

Jeg har lige haft et forløb med en kvinde, der havde valgt at lægge sin uddannelse og passion til side for familien. Hun kom til mig med en følelse af generel utilfredshed med livet, som tærede på hendes seksualitet, parforhold og glæde ved børnene. Efter en del samtaler valgte hun at tage stiletterne på igen og kaste sig ud i nye faglige udfordringer. Det krævede, at de som familie traf nogle centrale valg, men hun blev gladere og fik et mere meningsfuldt liv af også at bruge sig selv fuldt ud uden for familien.

Det er utroligt ærgerligt, hvis vores syn på den gode forælder bliver så stereotypt, at det udelukkende kommer til at handle om at hente tidligt og bage boller. Ligesom det er en falliterklæring, hvis den gode medarbejder eller leder udelukkende defineres som den, der arbejder flest timer og altid til klokken 19.00.

Mange af de mest inspirerende mennesker i denne verden er netop kendetegnet ved at være både kærlige forældre og engagerede i deres karriere. For dem er arbejdet ikke en sur pligt, men en kilde til glæde og mening i livet. Når en forælder udfolder sig selv på den måde, viser de også deres børn, at verden er større end familien. Det engagement er værdifuldt og en gave, det er værd at give videre til sine børn. Arbejdet behøver ikke kun være noget, der tager ens overskud, det er også noget der giver.

Så i stedet for at stresse rundt med kronisk dårlig samvittighed, så prøv at stoppe op og stil dig selv spørgsmålene:

Hvad vil du bidrage med til verden gennem dit arbejde?

Hvordan kan det, at du både er forælder og engageret i din karriere berige hinanden?

Vejen frem ligger nemlig ikke i at vælge den ene del af livet fra, så børnene opdrages af forældre der har ofret alt for dem, eller arbejdsmarkedet er domineret af mennesker, der ikke giver sig selv lov til at have andet i deres liv. Tværtimod ligger vejen frem i, at alle insisterer på at vælge de dele af livet til, som gør dem lykkeligere og som gensidigt kan berige hinanden.

LÆS OGSÅ: "Jeg skulle holde mit barn i armene for at erkender, at jeg er ambitiøs"

LÆS OGSÅ: Sådan vender du tilbage til job efter stress

LÆS OGSÅ: "På mange måder er det værste at være en helt almindelig, gennemsnitlig person"