Det fik jeg ud af min ego-ferie på Madeira

Tidligt i seng, yoga, vandreture og kun to måltider om dagen med udelukkende "sundt" på tallerkenen. Nul gluten, sukker, alkohol eller mælkeprodukter. En hel uge med masser af tid til at pleje din krop og kæle for din sundhed. "Skal det nu være ferie?", er der sikkert nogen, der nu tænker. Helt ærligt, ja. Vi er i hvert fald tolv kvinder, der er enige om, at en sundhedsrejse til Madeira med en pause fra for meget arbejde, cola, kaffe, vin, sukker, brød, ost og med tid til motion, er, hvad vi trænger til.

Der er lidt forsagelse overdet, jeg ved det godt. Men det er præcis det, jeg ser frem til. Plus udsigten til, at jeg de næste syv dage skal ligge og brede mig i en dobbeltseng og først stå op, når der er wake up yoga på terrassen, eller jeg kan vente og sove til klokken 9.00. Om aftenen kan man let lave snigeren efter aftensmaden klokken 21.00 uden at føle sig som en udkørt, kedelig kone. Faktisk skal vi på denne tur øve os i at gå tidligt i seng. En god søvn giver større udbytte af den ændrede kost og er ren detox for krop og sjæl, fortæller Louise Bruun.

Det er hende, der står for ugens sundhedsprogram og -filosofi. Hun har været nede på hotellet tidligere på sæsonen for at forklare kokken om "lykkemad", og om de mærkelige danskere, der kommer ned på sundhedskur og ikke skal have "noget". Kokken var lidt skuffet, for Estalagem da Ponta do Sol er et designhotel, der ellers er kendt for sin dejlige mad.

Men den præmis æder jeg og de øvrige elleve kvinder råt i bogstaveligste forstand. For en stor del af den mad, vi spiser, bortset fra fisken om aftenen, er nemlig rå. At sige "nej tak" til buffetens croissanter er overraskende nemt, når alle bare gør det samme. Forud for ugen på Madeira har vi fået en meget udførlig kostplan med råd til, hvordan vi "trapper ned" hjemmefra, så vi slipper for at tilbringe syv dage med abstinenshovedpine, fordi kroppen savner det, den plejer at få. Allerede første dag taler vi om, hvad vi hver især har svært ved at undvære – Louise kalder det afhængighed.

Mine problemer er småproblemer. Jeg har lidt med kaffe og vin, men brød, sukker og mejeriprodukter spiser jeg i moderate mængder, så det generer mig ikke at undvære. Og med hensyn til vinen, så er det faktisk nemt, fordi jeg: 1) Er så afslappet, at jeg ikke har brug vin at falde ned på. Og 2) ikke har nogen at drikke med. At undvære kaffen er værre, fordi jeg dels ikke tror på, jeg har et reelt problem, dels ikke kan se, hvad der skulle være slemt ved en espresso. På fjerdedagen lister jeg mig ned i hotelbaren i ly af mørket og bestiller en, mens jeg føler mig herligt ufanatisk. Den følelse havde jeg i mange timer, for jeg kunne ikke sove bagefter og lå og roterede til noget dårligt fjernsyn!

Louise Bruun har skrevet bøgerne "Lykkemad" og "Få en lykkelig krop på 28 dage" og optræder i TV2-programmet "En kur, der dur" sammen med lægen Jerk Langer, og for mange af deltagerne var det meget grænseoverskridende at spise udblødte chiafrø (læs: slim) til morgenmad og frivilligt faste midt på dagen. Men uanset, om man er detox-junkie og har prøvet det meste før, eller skal skylle sin første slurk "levende økologiske bakterier" ned, så er det svært at ikke at blive smittet af Louise Bruuns entusiasme.



Ud over det med kosten har hun også andre planer for os i ugens løb. Vi skal blandt andet ned i gear, gå lange ture og undgå at fylde os med mentalt "junk". Det betyder, at vi for eksempel holder mund i timevis, ikke fordi vi ikke har noget at tale sammen om, men fordi det handler om at vende blikket indad. Er jeg sulten? Er jeg træt? Er jeg dødtræt af alt det her sundhedsfis? Hvornår har du sidst haft lejlighed til det?

Hver dag i løbet af ugen tager vi fat på et særligt sundhedsemne. Nogle mere indbydende end andre som for eksempel søvn, stress, sukker – i den knap så indbydende afdeling taler vi fordøjelse. Hvor fast er det, der havner i kummen? Hvor langt? Hvilken farve har det?

Lige her har jeg taget de usynlige høretelefoner på, men kan konstatere, at de få 800 kalorier jeg indtager dagligt har god effekt på min mave. Også udefra. Den bliver fladere dag for dag, og jeg er sært nok ikke spor sulten, til gengæld har jeg ikke tabt et gram. Louise Bruun har i løbet af de sidste måneder selv smidt fem kilo ved at mærke efter. Mit problem er ikke sult, men at min mund keder sig ad h til, fordi mine tanker er på "jagt" efter et eller andet, jeg bare ikke kan modstå. Som om jeg tester min viljestyrke hele tiden. Hvor dumt er det lige?

På en af vandreturene taler vi om, hvor chokerende meget tid, man bruger på at tænke på, tale om og planlægge mad til hverdag. Og trods al den energi alligevel ender med at proppe sig med det forkerte. Thea, en kvinde midt i trediverne, lagde sin kost om for nogle måneder siden og droppede gluten og sukker, men turen her har givet hende et ekstra skub. Nu er mejeriprodukter og rugbrød også væk. Hun har lidt af virkelig slem acne siden teenageårene og har før fået killer-medicin mod urenhederne. Dag for dag bliver hendes hud renere og mere klar at se på. Det er vildt.
Jubelbrølet fra to af de andre deltagere, Ulla og Annemarie, vil ingen ende tage, da går på vægten og har tabt henholdsvis 5 kilo og 4,5 kilo på en uge. Stærkt motiverende i forhold til, at de begge to gerne vil tabe yderligere nogle kilo og træne, når de kommer hjem.

Ifølge Louise er grunden til, at jeg ikke har tabt mig, at kroppen ikke har brug for at tabe sig. Det er pænt sagt, men jeg tror også, at det spiller ind, at jeg har dyrket meget let yoga i stedet for at løbe, som jeg plejer.

Det store gennembrud for mig er, at jeg får sovet så mange timer og bliver opmærksom på, at jeg spiser uden at være sulten. Tit. Og spiser alt for hurtigt uden at tygge maden.
De små og store opdagelser noterer vi hver især ned undervejs for os selv. Nogle taler mere dybt om deres vaner og uvaner med Louise Bruun, for der er mange "dybe" følelser forbundet med forholdet til mad. Stort set alle, der er med på denne uges sundhedsrejse har et eller andet, de skal have styr på – med sig selv.

Holder det? Ja, faktisk. Men jeg er nok nødt til at gøre det til næste år igen

Yoga på Madeira
Der er yoga morgen og aften. Om morgenen foregår det med udsigt over Atlanterhavet, først i mørke, men efterhånden med solen på vej op. Indimellem stopper vi for at kigge på dobbelte regnbuer eller for at se, om der mon skulle være en hval og nogle hvalbabyer i sigte langt ude på havet. Der er ikke to morgener, hvor havet og skyerne ser ens ud. Om aftenen før middagen (man spiser ved Middelhavstid, klokken 19.00), spadserer vi med vores yogamåtter igennem den utroligt affolkede by Ponta do Sol for at åbne gitterlågen til en gammel nedlagt biograf med afskallet facade og kravler op på taget, hvor vi spreder yogamåtterne ud. Biografen med sit CINE-skilt på toppen ligner noget fra en gammel film "Mine aftener i paradis", og man kan se ud over hele byen og havet derfra. Fliserne er varme af at suge sol hele dagen, så når vi ligger i savasana til sidst og slapper af, er det som at blive holdt af en stor varm hånd. Louise Bruun er yogalærer, men kombinerer sine yogaøvelser med elementer fra mobilitetstræning, der blandt andet træner led og nervesystem. Én dag laver vi "øjen-yoga", som er overraskende hårdt for trætte computerøjne. Der kan jeg mærke, hvor hovedpinen kommer fra. I alt bliver det til to-tre timer yoga hver dag, nogle gange blidt, andre gange med "bid".


Vandring på Madeira
Bananpalmer, vilde æbler, brombær og eukalyptus og gigantiske træer, der står skulder ved skulder, tunneler, som du skal kravle igennem, vandfald og bløde bakker og stejle skråninger. Hortensiabuske med blomster så store som kæmpe solhatte. Mens benene kanter sig frem, er der masser at kigge på, når man vandrer på Madeira. Vi er på fire halvdags vandreture, som er vidt forskellige. Vandreturene er en del af programmet, og det er skønt, at vi ikke skal dyrke hård motion, når der samtidig er ændret så meget på kosten i denne uge. Det er også nemmere at springe frokosten over, når man er ude på tur. Vi går langs de såkaldte levadaer, som er en nogle dybe kanaler, der leder vandet oppe fra bjergene ned ad bjergsiden, hvor der er brug for vand.


Lykkemad
Vi spiser "lykkemad" hele ugen efter Louise Bruuns opskrifter. Det vil sige økologisk eller så naturlig mad som muligt. Masser af grøntsager, frugt (i begrænset mængde), frø og nødder og protein fra æg og fisk. That's it. De første dage kigger nogle af deltagerne længselsfuldt efter rugbrødet, men vi vænner os hurtigt til, at vi ikke spiser det samme som de andre gæster. På buffeten står friskplukket kamille, mynteblade,geranium og andre urter, så vi kan brygge vores egen morgente ved at overhælde dem med kogende vand. Jeg anede ikke, at to stænger kanel og usprøjtet appelsinskal kan give smag til en liter te. Sundhed på et luksushotel er 100 gange nemmere, for både tjenerne og kokken gør, hvad de kan for at imødekomme vores ønsker, så man slipper for den ubehagelige følelse af at være "mærkelig" (selvom man er det...). Det er nemmere at være 12, der er anderledes på samme måde.


LÆS OGSÅ: Kom med til Abu Dhabi

LÆS OGSÅ: 5 hippe steder de skal besøge i Tasmanien

LÆS OGSÅ: New York: 5 madoplevelser, du ikke må misse